Stue-kone, en. [I.3.1 og 3.3] (ænyd. d. s. og stoffuekone (maaske i bet.: husholderske); nu foræld.) 1) kone, der havde tilsyn med stuerne og (fattig)lemmerne (if. MO.: de kvindelige lemmer) paa en forsørgelsesanstalt, et hospital (I.1). VSO. MO. 2) kone, der før indførelsen af faguddannede sygeplejersker plejede de syge, udførte sygeplejegerning paa et hospital. VSO. en enkelt Stuekone (vil ikke) kunne opvarte flere (dvs.: syge). Fædrel. ²⁶/₇1854.1.sp.2. Pont.SM.163. Kbh.s Kommunehospital.(1913).133.