Sulten-hed, en. den egenskab, den tilstand at være sulten (1). hun rækker (hestene brødet) paa den indvendige Flade af Haanden for at de ikke i Sultenhed skal nappe hende i Fingrene. JVJens.Br.250.   † til sulten 2. *Hand . . ey med sultenhed besudlede sin stand. Sort. (DSt.1909.46).   til sulten 3. Aldrig holdt Efterstræbelserne op . . aldrig andet end raa Opblussen, eller snigende Sultenhed, hvor hun saa kom. JVJens.G.12.