Svullen-hed, en. (l. br.) det at være svullen (især i bet. 1). Amberg.II.403. Han havde ikke sovet ud – hans Ansigt var svullent som hos én, der er syg . . Svullenheden fortog sig, medens han . . klædte sig paa. JørgenNiels.D.6. hans Udtryk var uforanderligt, nærmest en Forbryders langmulede Svullenhed. HansPovls.HF.41.