Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Tøndemaal
Tønde-maal, et. (ænyd. d. s.) 1) som udtryk for maal: 1 tønde (4); ogs.: udmaaling i tønder; især til Tønde 4.1, i forb. efter ell. i tøndemaal olgn. (jf. -tal, -vis). Styrtegods, som ved Tøndemaal sælgis. DL. 4–2–11. *En Ottings Rom | Saa vit mand aldrig tvinger, | At den kand holde Tønde-Maal. Sort.PSkan.92. (ingen) Afgift af Jordens Grøde (blev) beregnet efter Tøndemaal. Slange.ChrIV.179. Grundtv.PS.VI.542 (se Trave sp. 40329). Bønderne . . skændtes om Tøndemaalet eller pruttede om et Stykke Sirts. Bang.F.33. Hage.51060.   til Tønde 4.2. Glentegaarden med Areal af ubestemmeligt Tøndemaal. Nathans.P.211. 2) (l. br.) maaleredskab, der rummer en tønde (4.1). Moth. T260. jeg kunde tage bad i et tøndemål. FBajer.Livserindringer.(1909).13.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 25, udkommet 1950.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag