Tidsskifte Tids-skifte, et. (Tid-. Høysg.S.241. OMøll.GK.10). 1) til Tid 4(2). 1.1) tidens, tidsforholdenes (paa væsentlig maade prægende) forandring; tidehverv (1). MO.1 Der var ved at fuldbyrdes et Tidsskifte, og hverken Rige eller Folk var i 1075 uforandret de samme, som de havde været i 1035. VlaCour.DH.I.92. 1.2) tidsafsnit; tidsrum; især om et af særlige forhold præget tidsrum; tidehverv (2); epoke (2). Høysg.S.Aa2r. *Israels Gud | Gav han Æren . . | Regnede op . . | Store Jærtegn i alle Tidskifter. Grundtv.SS.II.144. Et stort Tidsskifte er nu oprundet. Ottosen.VH.I.280. 2) til Tid 10.1-2: tidsbestemt skifte (forandring). den ikke uvigtige Betydning, Maanen har saavel ved sit Lys som ved sine Tidsskifter. Ørst.I.64. jf. bet. 1.2 og Tid 3.2: Maanen skabte han til at indtage sin Stilling til den bestemte Tid, til at vise Tidsskifter (Chr.VI: tider). Sir.43.7. Vis mere +