Tone-kunst, en. (Ton-. MusikL. (1801).264). (jf. ty. tonkunst; fra midten af 18. aarh. (jf. Eilsch.Term.31);  ell. ♫) tonernes kunst (5); musik (1); ofte med særlig forestilling om (indsigt i) denne kunstarts teori (jf. VSO. MO.) ell. nu spec. om skabende evne (som komponist), kunstnerisk udøvelse (især af instrumentalmusik) olgn. Fuga Et kunstig stykke udi Tone-Kunsten. Thielo.M.78. den Phrygiske Tonekonst indgav Mod, den Lydiske Sorg. JSneed.I.107. Ew.(1914).II.114. (en) practisk Musikskole, indeholdende Elementair-Underviisning i Tonekunsten. MR. 1831.123. *i fordums Tid du (dvs.: Pan) tog din Syrinx, | Og æsked mig (dvs.: Apollo) i Tonekonst til Kamp. PalM.Dryad.9. Tonekunsten. EAbrah. (bogtitel.1927).