Torso, en ell. (sj.) et (CHans.F.309). [ˈtωr̥so] flt. -er [ˈtωr̥ˌso^?ər] ell. (sj.) torser (Ing.(OThyreg.B.207)). (eng. ty. d. s., jf. fr. torse; fra ital. torso, (træ)stump; af uvis oprindelse) 1) krop af ødelagt ell. ufuldendt billedstøtte uden lemmer og (oftest) uden hoved. Primon.Lexicon.(1807). FrPoulsen. OD.159f. 2) krop af levende væsen, især af menneske, i modsætn. til lemmer og hoved. Hjarnø. Paa Kortet ligner Øens Krop Torsoen af en Elefant. AchtonFriis.DØ.II.174. Han var . . en imponerende Skikkelse, med korte Ben til en Kæmpes Torso. IsakDin. FF.129. jf. (sj.): Torsoen Fischer (dvs.: den i benene lamme, sønderjyske redaktør Fred. Fischer, 1809-1871). PLaurids.S.II.5. 3) billedl. anv. af bet. 1, især om rest af noget større ell. om ufuldendt værk. Oehl.VIII. 258. *Mellem de herskende Folk er vi smaa, | ikkun en Torso med afrevne Lemmer. Ploug.II.257. (Poul Møllers novelle) staar nu . . som en henrivende Torso fra vor Poesis lykkeligste Dage. Rubow.(Pol.⁵/₂1941.10.sp.6).