Træde-sten, en. [III.1 og 3] (jf. Traadsten; især arkæol.) i jorden nedlagt, flad sten til at træde paa. Hatt.(Aarb. 1938.163). det (er) konstateret, at en Række Trædesten har ført ud til Offersteder i Moser. NationalmusA.1944.82.   (l. br.) trappesten foran indgangsdøren; dørsten. hun (sad) udenfor Døren paa Trædestenen. Pont.UE.²56. Uden for Gaardens Dør ligger til Trædesten en slidt Møllesten. Feilb.BL.61.   (jf. -flise; gart.) flad sten, lagt i græsplæne, mellem planter olgn., til at træde paa. DanmHavebr. 128.