Triangel, en ell. (nu l. br.) et (i bet. 2.5: Sal.²XXIII.738. nu næppe br. i bet. 1.1: Kraft.M.II.130). [ˈtr̥iˌaɳ'əl, kbh. ogs. ˈtr̥i·-] († Triangul. Kyhn.PE.24.85. HaveD.(1762). 116. † m. lat. form Triangulum. Sylvius. Geom.21. † Treangel. LTid.1726.798. EPont. Atlas.II.282. MR.1812.418. Blich.(1920). XVII.163.XXI.253). best. f. triang(e)len; flt. triangler. (ænyd. triangel og treangel (Kalk.IV.435), ty. triangel, eng., fr. triangle osv., fra lat. triangulum, adj., n. af triangulus, smsat. af tri-, tre, og angulus, hjørne, vinkel (se II. Angel)) 1) figur, dannet af tre med hinanden i samme plan forbundne rette linier, der omslutter et rum; del af noget (et plan), der begrænses af tre rette liniestykker; trekant (1); undertiden (ikke i fagl. spr.) om vinkel (jf.: Triangler (hvilken Benævnelse udannede Folk ofte høres bruge for Vinkler). Buntzen.MB.93).    1.1) (geom., nu l. br.) om geometrisk figur. Sylvius.Geom.42. Qvadratet gjør et bedre Indtryk paa Øiet end den ligesidede Triangel. Ørst.III.87. Rhomber og retvinklede Triangler (dvs.: paa et bogbind). CElberling.Breve fra enBogelsker.(1909).28. om trekant ved trigonometrisk højdemaaling: Holb. Ep.V.129.    1.2) om lignende figur, dannet af ikke-geometriske linier, en række ting, punkter olgn. (ofte efter præp. i). (Sicilien har) en Form af en Triangel. Pflug.DP.252. (disse) 3de Holmer . . ligger i en Triangel. Jens Sør.II.91. jf. bet. 1.3: de (kom) til en stor Skovstrækning, hvoraf man endnu seer ubetydelige Rester i den Triangel, som dannes mellem Gjorsløv, Klippinge og Raaby. Etlar.DV.48.   i kiromantik brugt (i best. f.) som betegnelse for trekantlignende figur, dannet af tre af haandens linier. Sal.²XIV.10.    1.3) trekantet stykke, udsnit af noget, fx. (herald.) om skjoldfigur: Skioldet deeles udi 2de lige Triangler. LTid.1730.225.   om trekantet plads, grund. Communen afkjøber Militairetaten den Triangel, som ved den paatænkte Foranstaltning vil blive afskaaren fra Glaciet. MR.1856.233. Det var et betydeligt Jordstykke, en Triangel, der langs Kongevejen strakte sig næsten ud til den gamle Skraavej mod Prinsens Gaard. Nystrøm.Frederiksberg.II.(1946).136. (nu i best. f.) om plads paa Østerbro i Kbh., hvor Blegdamsvej støder sammen med Østerbrogade: Trap.¹I.14.tvl. han naaede den saakaldte Triangel, hvor Strandveien hører op, og det kjedelige Byliv tager fat. Bergs.PP.298. Trap.⁴I.211. ogs. i forb. Lille Triangel som navn paa en mindre plads paa Østerbro (hvor Østerbrogade og Østerfarimagsgade støder sammen): smst.214. (i best. f.) navn paa trekantet brygge ved havnen i Bergen: Hauch.MfB.40. Sal.²III.24.tvl. 2) om indretning, genstand olgn. af form som en trekant; især i flg. anv.:    2.1) ♫ slaginstrument, bestaaende af en staalstang, der er formet som en ligesidet trekant (tonerne frembringes ved slag af en anden staalstang). Oehl.XXXI.19. i et engelsk Husarregiments Musikcorps var (der) en halvvoxen Dreng, som slog Triangel. Oversk.L.78. en Mand . . blæste Rørfløite . . en lille Pige stod ved Siden og spillede Triangel. HCAnd.SS.III. 19. slaae paa Triangel. MO. Orchesterinstr. 23.    2.2) (fagl.) om tegnerekvisit ell. nautisk instrument af form som en (retvinklet) trekant og inddelt i grader (streger) til afsætning ell. aflæsning af vinkler. MR.1832. 96.180. Scheller.MarO. Jeg har set faa behandle en Ridsefjeder og en Triangel saa haandret som Majory Lane. ORung.Y.32. nautisk triangel, se nautisk.    2.3) (billard.) trekantet, ligesidet ramme, der nøjagtigt kan omslutte de 21 baller ved pyramidespil. Billardb.9. Billard.(1933).12.    2.4) (⚔, foræld.) trekantet skanse. Bornh.Samlinger. IV.(1909).150.    2.5) (jf. Sankt Peters hue u. Sankt Peter 3.4; astr.) navn paa to stjernebilleder, et paa den nordlige og et paa den sydlige himmel (den nordlige, henh. den sydlige triangel); tidligere ogs. (i Hevels system), i forb. den mindre triangel, om nogle stjerner lige syd for den nordlige triangel (Bugge. Astr.6). PSøeborg.SC.5. Bugge.Astr.4f. Sal.² XXII.323. 3) (l. br.) gruppe, kreds, bestaaende af tre enheder, især personer. Tre unge Ægtepar danner den Triangel . . hvis muntre og fortrolige Omgang ender med dyster Ulykke. HBrix.AP.III.248. han virker i denne Triangel som en Helliggejsthører i en Peblingeklasse. ThitJens.SK.II.57.flt. trianguler (Bagges.IV.278).   

Triangel-, i ssgr. 1) af Triangel 1, fx. (nu l. br.) triangel-formig (Ørst.Nat.II.18), (sj.:) -spids (den triangelspidse Top af Wetterhorn. Bagges.DV.X.39), -tabel ( tabel, hvori de nautiske trekanter er beregnede og opførte. Wolfh.MarO.414), -vis (nu næppe br.: i (form af) en trekant. JJuel.36. Brünnich.M.195). 2) af Triangel 2, fx. (♫) af Triangel 2.1: Triangel-slager (Bl&T.) 3) af Triangel 3, i (sport.) ssgr. som Triangelmatch (match ml. tre parter. Skoleprogr.Randers.1945.49).