Tulipan, en. [tuliˈpa^?n] (nu kun dial. Tul(l)ip. Helt.Poet.111. Clitau.PT.63. Steners.Poes.10. Krist.JyA.Till.4.Afd.18. Feilb. jf. VSO. JTusch.249 (tulpe) og u. Søtulipan). flt. -er. (ænyd. tulipan, tulip(e), flt. ogs. tulper, sv. tulpan (ældre ogs. tulipan), no. tulipan; fra ældre ty. tulipan (nu: tulpe), holl. tulp († tulipa), gennem ital. tulipa(no) fra tyrk. tulbant ofl., turban (se Turban); navnet efter blomstens form) 1)  den som prydplante i haver almindelige løgvækst (af liljefamilien) Tulip a ell. spec. om blomst heraf. *Blant Lilier og Tuliper, | Blaa-Mynte sees i Haven. Reenb. II.27. dobbelte og fulde Tulipaner. HaveD. (1762).188. Winth.VI.197. knirkende, skøre, saftige Tulipaner. JVJens.A.I.93. Feilb.   vild tulipan, skovtulipan, Tulipa silvestris L. Viborg.Pl.(1793).66. Rostr.Flora.I.¹⁴(1925).99. ogs. (jf. flg. gruppe; dial.): korn-valmue, Papaver rhoëas L. AxLange.FP.113.   om forsk. andre blomster; fx. om magnoliens (jf. Tulipantræ). sml.: Hver Dag der kom bragte nye Blomster . . paa Magnolien store, purpurstænkede Tulipaner. JPJac.II.119. spec. (dial.) om forsk. (kraftigt røde) markblomster; saaledes (jf. Rugtulipan) om vild valmue, Papaver L., i forb. fandens tulipan (se u. Fanden 2.1); om rød arve, Anagallis arvensis L.: vorherres tulipan. UfF.   (jf. bet. 2) i sammenligninger; især dels om hvad der har (bæger)form som en tulipanblomst: LTid. 1725.108. den Tids Kaner (var) brede og udskaarne som en Tulipan i Baggavlen. PhRDam.FI.150. (spædbarnets) Hoved stak i Bunden af Kræmmerhuset (dvs.: tæppet) som i en Tulipan. JVJens.K.95. jf. ndf. l. 33: *sig den Engle-Munds Tulip lod op. Wadsk.129. dels m. henblik paa tulipanblomstens ofte stærke, prangende farve(r): *Hendes Ansigts Snee og Kinders Tulipaner. smst.5. hun blev som en tulipan i hovedet (dvs.: rødmede stærkt) ┆  spøg. (jf. Byskov.M.132f. Brøndum-Nielsen. (NatTid.²²/₃1938.11.sp.4f.)): *Di (dvs.: de andre piger) æ blot Leljer aa Rowser – | Men Du – Du æ en Tullepan! Bøgh.D.II.315. 2) om hvad der i form ell. udseende minder om, sammenlignes med en tulipan (1). Mønstrene (i hedebosyning) dannes af . . udsyede Huller, sammenstillede i Stjerner og lignende Former; almindelig forekommer Tulipanen. Tidsskr.fKunstindustri.1898.89. Der stod en udenfor med et helt Bundt Recepter, saadan hvad vi i Receptarsproget kalder en Tulipan. FarmaceutiskTidende.1914.487. Paa Overfladen af nystøbt Beton, der er dækket af stillestaaende Vand, kan der . . danne sig indtil 21 cm høje, tynde Kalkrør, saakaldte Betontulipaner, naar Betonen af en eller anden Grund bliver udsat for en opadgaaende Vandbevægelse. Suenson.B.III.448. spec. i flg. anv.:    2.1) (jf. Søtulipan, Tulipansnegl) om dyr; † om art af foldesnegle: vAph.Nath. VI.605.VIII.246.    2.2) (jf. I. Rose 2.6; mal.- jarg.) daarlig, slidt pensel. Elevbladet. (Aarh.Malerskole).1930.15.    2.3) (jf. Tulipanskærm; især fagl.) bægerformet lampeskærm. OrdbS.    2.4) (jarg.) (knyt)næve. *Bech (dvs.: en bryder) klø den Muhamedaner . . | Vis ham dine Tulipaner, | Lad ham mærke, hvor de dufter sødt. Blækspr.1896.44. især (jf. Rosenknop 1.2) i forb. som (vil du) lugte til ell. smage (UfF.) denne tulipan? i trusel om prygl. kjender du denne Rosenknop? (viser den ene Næve) Eller kunde det interessere dig at lugte til denne Tulipan? (viser den anden). Hostr.G.148 (jf. Danmark.1890.120). jf.: Ja om jeg end var dobbelt saa vov, | Alligevel saa skal han faae Lov | Sig pænt at rette efter min Plan | Og lugte til sin Tulipan. ARecke.EnOldgesell. (1860).104.

Tulipan-, i ssgr. især (gart., bot.) af Tulipan 1; fx. (foruden de ndf. behandlede) Tulipan-art, -avl, -avler, -bed, -blad, -blomst, -dyrker, -dyrkning, -elsker, -flor, -handel, -knop, -løg, -mark, (en) -sort, -sygdom.