tvær, adj. [tvæ^?r] (æda. thwær, sv. tvär, no. tverr (tvær), oldn. þverr, ty. quer (se II. kvær, jf. Kvirl) og (i ssgr. og som adv.) zwerch (mht. twer(ch), oht. dwerh), oeng. þweorh, got. þwaírhs, vred; besl. m. lat. torquere, vride (jf. I. Tort, Tortur)) 1) (jf. III. tvære 1, tværs, tvært; (uden for ssgr.) nu ikke i rigsspr.) som (med en ret vinkel ell. paa skraa) krydser længde- ell. sevægelsesretningen, gaar fra den ene (lang)-bide til den anden; som gaar (maales, regnes) paa tværs (af noget). (om intk. anv. som adv. (tvært igennem, tvært imod osv.) se u. tvært). Moth.T231. Steenfrie Jord . . paaøses Miilen alt omkring til en tver Haands Tykkelse (jf. Tværhaand). Afhandling om Kulltilvirkning.(1799).14. (gaa) over tvær(e) mark(er), (paa tværs) ind over mark(er). Krist.JyA.VI.6. Feilb. være tvær i træet, se I. Træ 2.3.   ubøjet (med overgang til ssg.). man (kan ved valsning) anbringe lige, tvær og mange andre Slags Forziringer i Metalstrimler. Hinnerup.Juv. 427. 2) (bet. 1) med særlig bet.-udvikling.    2.1) (i alm. rigsspr. nu kun i tilfælde, der ogs. kan opfattes som (uegl. anv. af) bet. 2.2) i al alm., som udtryk for et (hindrende) modsætningsforhold olgn. (vanskelig at arbejde med ell. i, besværlig, treven, tung olgn.).   med overgang til ell. som uegl. anv. af bet. 2.2. de franske Digtere . . klage over de tvære og vanskelige Love, som Brug og forudfattet Mening foreskrive dem. Carst.(SkVid.VI.127). Med mine egne Arbeider . . havde det rigtig nok en seen og tvær Gang, da jeg fattedes enhver Spore, der ellers pleiede at fremskynde mig. Rahb.E.II.17. i alskens Vejr maatte man færdes ude for at røgte Kvæget, tvinge den tvære Jord frugtbar, sikre Afgrøden. TroelsL.³XIII.34. (han) bøjede sig og tog i et Baglaar, saa Gammel-Kræn bedre kunde komme til at skære i Lysken (dvs.: paa den døde hest), der var tvær. Anesen.JG.201.   (jf. tvært) intk. anv. som adv., i forb. falde, gaa (en) tvært, om skæbne, vilkaar olgn., der byder (en) store (næsten uovervindelige) hindringer ell. vanskeligheder, falder (en) meget ugunstig ell. besværlig. Vrangel . . kunde ey noksom udsige, hvor tvert og imodstridigt alting sammestæds faldt hannem. Slange.ChrIV.1301. Bønderne (begyndte) at fylke, men for dem gik det meget tvært, det Hele, thi de havde glemt . . at afgiøre, hvem der skulde gaae i Spidsen. Grundtv.Snorre.II.41. MDL.   (dial.) i forb. (komme, være) paa tvær, paa tværs (2.3). “Goddag, Thue Thøgersen!” sagde Havbro. “Goavten,” svarede Thue. Det var hans Fornøjelse at være paatvær af andre Folk. Gravl.EB.9. sa.AB.92.167.    2.2) om levende væsen, især en person(s sind, adfærd olgn.): (af natur ell. situationsbestemt lune og paa en ubehagelig, irriterende maade) kontrær, modvillig, uvillig, vrangvillig, (gen)-stridig, stædig; treven; spec. (tillige): vranten; gnaven. *Stundom fødes Tvillinger . . | Af høist forskiellig Characteer . . | Den Ene lystig og den Anden tvær. Oehl.(1831).VIII,2.166. Dukken . . saae saa tvær ud og sagde ikke et eneste Ord, for den var vred. HCAnd.(1919).I.46. (politikken) truer med at synke ned til et tvært Skænderi. Vodskov.SS.42. han var gift med en af Sognets tværeste Koner. ACAnd. HusmandensDatter.(1906).113. Han smattede med Tungen med en Lyd, som naar der gennes paa en tvær Hest. ErlKrist.NS.59. Hun er tvær imod os alle. AHenningsen. LGJ.175.   i sideordnet forb. m. et adj. af lign. bet.: gnaven (HCAnd.(1919).V. 337. Stuck.I.72), modvillig (Kierk.VI. 455. KBlixen.AF.288), sur (Zetlitz.Poes.237. MO.), sær (se sær 6.2), tavs (se II. tavs 1.1), treven (VSO.), vrangvillig (Schousbølle.Saxo.287), vranten (Zetlitz.Poes.237. Bagges.NK.190) og tvær olgn. *Af Sind saa tvær og stiv, som mild i Ord og Tone. SkVid.VII.166. piinde man endelig et Ord af ham, var det tvært og studs. Grundtv. Snorre.II.108.   intk. tvært anv. som adv. naar een . . tager Regne-Kappe paa udi got Veir, svarer tvert til Spørsmaal . . undskyldes han under det Navn af Philosopho. Holb.Hh.II.467. (hertugen) yttrede (sig) meget tvært og u-samtydig. Slange.ChrIV. 722. Jeg var . . paa Adressecomptoiret. De toge meget tvært imod mig. Gylb.(Heib.Fam. 118). man taalte Jørgine, drog tvært paa Smilebaandet, naar hun larmede. JVJens. J.38.

I. Tvære, en. (ogs. Tværre). flt. -r. (sv. dial. tvära, tvaru ofl., no. dial. tvere, (haar)hvirvel, tvora, rørestang, oldn. þvara, d. s., þvari, stok, stang; sideform til de u. Kvirl anførte former; til IV. tvære; jf. II. Tvære; ikke i alm. spr.) omrører; rørepind; kvirl (1). VSO. (“Norsk”). MO. (“i Norge”). Kaper.Fem tyskeNoveller.⁴(1909). 241. *Sin Tværre forstaaer hun til Prikke . . | En Klump udi Meelgrøden ikke | I femten Aar mindes jeg kan. CFrim.AS.164.

II. Tvære, en. [ˈtvæ·rə] flt. -r. (dannet til IV. tvære (ligesom I. Smøre 2 til III. smøre olgn.); l. br.) (større, noget udflydende) plet ell. mærke (ligesom) af en udtværet masse (af en vis farve). Der kom en Byge, en bred, sortblaa Tvære over Himlen. JesperEw.Den fremmedeFugl.(1920).135. Et Glimt af Kremlmuren, hvorover mægtige røde Flagduge hang ned, som Tværer af Blod. FrNygaard.(Pol.²²/₁₁1925.11.sp.2).

  III. tvære, v. [ˈtvæ·rə] (nu ikke i rigsspr. tværre. Moth.T233. UfF.). -ede. vbs. jf. Tværeri. (ænyd. tvær(r)e (i bet. 1.1 (JTursøn.Vocabularius.(1561).97. Stephanius.No¤ menclatorLatino-Danicus.(1692).56) og 1.2), sv. (dial.) tvära, pløje paa tværs, være tvær, no. dial. tvera, stille sig paa tværs, oldn. þverask, vende sig til siden; til tvær; jf. IV. tvære) 1) til tvær 1.     1.1) (landbr., dial.) egl.: pløje paa tværs (Moth.T233); spec.: (efter den dybe efteraarspløjning) pløje anden gang umiddelbart før saaningen om foraaret. JHSmidth.Ords.116.165. MDL. FrGrundtv. LK.238. AarbLollF.1920.80.87.    1.2) (jf. se tvært u. tvært 1.2; med overgang til bet. 2; nu ikke i alm. spr.) vende øjnene til siden; se skævt(til); skule. Moth.T233. *(hesten) Med Øret liudte til, med Øye-siuned tværed. Sort. Poet.66. (han) gik i Vinterens Løb og tværede til disse to Bygninger. CarlHansen.DanskJul i Amerika.(1909).10. jf. bet. 2.1: de to gik nu og tværede til hinanden hele Aftenen. PThist.P.26. (de to partifæller) sidder og tværer af hinanden. Socialdem.³/₁₀1947.9.sp.1. 2) til tvær 2.    2.1) (især dagl.; jf.: Talespr., især hos den Udannede. Levin.) intr.:  være tvær, uvillig, vrangvillig, sur, vranten, gnaven (i forhold til andre); ogs.: surmule. jf.: Tverre (er) at have afsky. Moth. T233. (ofte i forb. gaa ell. sidde og tvære olgn.). Den gamle Dame . . havde neppe lukket Døren efter sig, før . . der blev leet og spøgt, (medens de forud) havde siddet og tværet den hele Aften. CBernh.NF.IV.14. At en Mand slaaer til, naar Nogen kommer hans Ære for nær . . lad gaae . . men at gaae og tvære og snuse og speklerere for at hitte Noget, hvormed man ret kan tresakke sin Uven . . føi, det er lumpent! Oversk.Com.IV. 91. AntNiels.FL.III.75. naar han kom ud til Klapjagt, skød han regelmæssigt forbi – og saa tværede han. Bogan.II.66. Korch. NielsDros.(1924).193. Det ka' jeg jo godt! tværede Jacob. Brodersen.HD.127. Og saa gik hun ovenikøbet her og mulede og tværede og var knap nok til at hive et Tostavelses-Svar ud af. Bregend.HH.I.100. Thorsen. 185. UfF.   hertil (ell. til IV. tvære 3?): de drev ud paa Gulvet som trevne Hunde, tværede en Dans af – og betalte. AndNx. PE.III.247. (rid.:) Tvære paa Biddet (betyder) at Hesten lægger sig ubehagelig tungt paa Biddet. Sportsleks.II.623.    2.2) (dial.) i tale ell. adfærd gaa (en anden) imod; sige imod; trættes (med); gøre (en) imod (volde bryderi olgn.). (morsingboerne) er i Besiddelse af megen Humor og har deres egen lune Maade at “tvære” Folk paa. AarbTurist.1944.126. Feilb. UfF. reciprokt: Ja, ja, Niels! Vi vil ikke tværes. ErlKrist.S. 98. jf. slaas med (u. III. slaa 30.2): Altid var der noget at ligge vaagen over om Natten og gaa og tværes med om Dagen. smst.190.(1201,58 no. dial. tvera, stille sig på tværs. jy. m. samme bet.: Imens passede et Par af Mændene paa, at (båden) ikke “tværede” i Søerne. SprKult.XVII.70(om fiskeri fra Holmslands klit )).   1.1 (jf. V. skøre og tværpløje ).   1.2 se skævt til; skule. 1202,8 jf. Hvorfor tværer hun af mig, naar jeg vil tale med hende. KbhAftenp.1779.750(sml. bet. 2 ).   

IV. tvære, v. [ˈtvæ·rə] (nu næppe br. tværre. Moth.T233. JJuel.64.249. jf. MO.). -ede. vbs. -ing (se II. Tværing). (ænyd. d. s., sv. dial. tvära, ty. dial. zweren, mht. twern, oht. thweran, dweran, oeng. þweran; besl. m. tvær, III. tvære; jf. I-II. Tvære og II. kvirle, kvære) 1) (nu næppe br. uden for tilfælde, der ogs. kan opfattes som hørende til bet. 2) bringe (dele af en masse, en vædske) i omdrejende bevægelse; (om)røre. (man) kaster Vand paa Ulden, indtil denne svømmer i Kurven, tværer den omkring og lader Vandet, naar det har taget megen Ureenlighed til sig, løbe bort. Abildg.&Viborg.F.62. jf. bet. 2 og 3: (ansigts-)Trækkene var saa runde og udflydende, som havde den gode Gud og Skaber tværet rundt i dem med en Pind. Aakj. SV.VIII.172. 2) (især fagl., spec. kog., ell. dial.) ved en omrørende ell. gnidende (knugende) bevægelse bringe noget (forholdsvis) fast ell. (tyk)-flydende til at opløse sig i smaadele (spec.: optages i en vædske), saaledes at der opstaar en ensartet, jævn masse (blanding); udrøre, udgnide (til en ensartet, jævn masse ell. blanding). soldaterne, naar de faar deris brød og . . liidet meel, tverret udj varmt vand, ere vel tilfreds. JJuel.64. hand (gav) hver barn lidet af brødet og viinen, sammenrørt som tverret øllebrød, i munden. smst. 249. Imidlertid udbløder og tværer man 2 Lod Stivelse i noget Vand. CVarg.Farve-Bog. (1773).101. Naar de (dvs.: gulerødder og grønærter) er møre, kommes en Klump Smør i; det hele tværes med lidt Mel. Grønvald-Fynbo. PraktiskHavebog.(1907).106. Feilb. jf. bet. 3.1: Brødet . . samt nogle Skiver Skinke . . koges en Time, og dernæst tveres igiennem en Haardug. CMüller. Koge-Bog.(1785).105. Pol.⁵/₁1940.10.sp.3.   nu især (med overgang til bet. 3) m. adv., navnlig i forb. tvære ud (jf. udtvære). Tverre sammen. Moth.T233. Man . . river Sukkaten og kommer den i Fløden, og tværer den vel ud. OeconH.(1784). I.201. Naar en Fricassee, eller en Saus, er kogt, slaaes to a tre Æggeblommer i en Skaal og tværes ud med lidet Fløde. Huusm. (1793).59. tvære Meel ud i Vand. VSO. PoulSør.BS.12. Feilb. UfF. (jf. bet. 3) uegl.: Min Fortvilelse tværede sig ud og blev blødt op i salige Forhaabninger. Smørialis's Digtervandringer.(1823).44. 3) (især talespr., ofte spec. dagl.) med særlig forestilling om (gnidende) udbredelse (af et blødt, flydende stof olgn.) over en (større) flade (ell. med deraf afledt bet.); især (jf. bet. 2) med adv., navnlig i forb. tvære ud (jf. udtvære).     3.1) ved en gnidende (ofte spec.: voldsom, brutal) bevægelse bringe noget til at brede sig ud (over en flade); gnide, presse, mase, smøre ud; ogs. (med afsvækket bet.) som udtryk for (kraftigt, voldsomt udført) spredning af en sammensat tings dele ell. for (kraftig, voldsom) gnidende bevægelse hen over en flade olgn. med en Spatel . . tværer (man) Kitten ud i Falsen. Haandv. 190. man maa med et stumpt Apparat . . som slaas med en Hammer, tvære Materialet i Pladekanten tæt ind mod den underliggende Plade. Hannover.Tekn.309. *Vi skal vel ha' et Glas Øl? | Han tværed' en Haand over Panden. VBergstrøm.Ocarino.(1918).69. (flagen) var fuldstændig tværet ind i Moræneleret. VMilthers.Nordøstsjællands Geologi. (1922).40. (han) fik tværet Søvnen af Øjnene. EBertels.D.106. i sammenligning ell. uegl. (med overgang til flg. bet.-gruppe): Aftenrøden var af Vinden ligesom tværet ud over hele den vestlige Himmel. JakKnu.GP.141. Haralt stod med et lille Grin tværet ud over Ansigtet. Soya.FH.171.   med særlig forestilling om tilsmudsning olgn.: smøre (III.1.4-5). de forfærdede halvvaagne Damer uden Paryk med Pudder og Sminke tværede ud i Ansigtet. Schand.IF.63. (saa) tværede jeg det piblende Næseblod ud over hele mit Ansigt. Buchh.UH.18. (han) tværede hans Næse ud i Tjæren. OscJens.KH.108. Huha, hur (dvs.: hvor) du ser ud – hel tværet til med Blod. EBertels.US.46. Feilb. jf. III. smøre 6.1-2: Sad (Shakespeare) der og tjattede i Blækket, hvad, og tværede et Hamlets - Hovede frem, uden at tænke over det? JPJac.II.72.   med særlig forestilling om frembringelse af uorden, adsplittelse, spredning af sammenhørende dele. de store anerkendte Kulturskatte vil blive tværet jævnt ud paa begge Sider af Atlanterhavet. JVJens.Intr.241. Jeg sad bare og tværede (kortene) rundt med flade Hænder. Soya.FH. 135. spec. om tilsløring, udviskning af synsbilleder: Heroppe mod Nord var det ikke som i Syd klar Besked, Ja eller Nej, mellem Dag og Nat. Her skød sig et tværende Tusmørke imellem. TroelsL.BS.II.329. Cigaretrøgen tværede alle Aasyn ud, han skimtede blot de blege Ovaler. ORung.SM.81.   (vulg.) m. h. t. levende væsen (person): tvære ud, som (foragteligt) udtryk for at give en (legemligt ell. aandeligt) en haard medfart, behandle en paa en nedværdigende, haanende, groft negligerende maade. jeg kunde jo tvære Dem og det stedlige Politi ud, saa De blev én skidden Plet paa Tilværelsen. Raage.Venustoget i Norden.(1918).102. Et Par Drenge slaas og ruller rundt paa den snavsede Asfalt. Og en Kres af interesserede Tilskuere . . opmuntrer dem med Tilraab: Tvær ham ud! Scherfig.FF.53. jf.: et lille Tjat af (bjørnens) vældige Labber med de skarpe Kløer vilde være mere end tilstrækkeligt til at tvære en Hund aldeles ud i Sneen. Drastrup.Fordi de udfører saa store Bedrifter.(1935). 111.    3.2) uegl., med særlig forestilling om øget udstrækning i tid (varighed), om langsomhed, sendrægtighed olgn. (til dels uden skarp adskillelse fra III. tvære 2.1). at futte alle sine Muligheder for Henrykkelse af – i Stedet for at tvære dem ud over flere Dage. AKohl.MP.II.45.   i alm. spr. spec. om langsom (drævende) ell. især (alt for) vidtløftig (langstrakt, kedsommelig) ytringsform. *(en) velmeent, men bestandig | Kjedsommelig og tværet Forelæsning. Bagger.II.119. en Kæmpevise paa saa og saa mange Vers, som nu skulde tværes igennem. TroelsL.XI.145. De forfattere som skriver uden at tage hensyn til æstetikens forskrifter synker ned i en plat tværen. Grønb.H.I.233. især (jf. udtvære) i forb. tvære ud: Grundtvig (har i sin polemik mod J. L. Heiberg) ladet sit Vid og sin Kløgt spille (men er) hist og her falden i det Søgte og Utydelige, har og tværet Et og Andet ud. Dagspostens Søndagsblad.1817.XXV. den Tanke, at Saxo havde snappet det Par Linier op, tværet dem ud og puttet dem i Munden paa de Første, de Bedste. Grundtv.Myth.487. Det lille Orgel tav, men Kvinderne blev ved at kæle for den sidste Tone (dvs.: i en salme) og tvære den ud. AndNx.S.138. Jeg tværede det ikke ud, men jeg fortalte kort og godt, at hun laa i Sengen hos Dem. Buchh.S.294. Hun tværer Ordet vrængende ud og vil saa gærne, at han skal forstaa. Brodersen.F.51. hertil (ell. til III. tvære 2.1?): Dag ud og ind skal (juristen) tvære i Christian Femtal (dvs.: Chr.V's Danske Lov) eller vade i Civilretten. LBruun.SF.10.3.1 Hun tværer cigaretten ud i askebægeret. LyngbyJeps.SS.270.   

Tvære-, i ssgr. spec. (l. br. i alm. spr.) m. flg. anv.: 1) af III. tvære 2(1), som nedsæt. personbetegnelse, om tvære personer (jf. Tværer, I. Tværing): Tvære - hoved (UfF. jf. Tværhoved), -pind (EErichs.N.43. jf. Tværpind 2), -praas (UfF. jf. Praas 2). 2) af IV. tvære (1-2), om redskab til at tvære med (jf. I. Tvære): Tvære-pind, -stikke (VSO.) ofl.