Ud-jord, en. (æda. ut iorþ, oldn. útjǫrð; hist. ell. dial.) jord, der ligger afsides ell. forholdsvis langt borte i forhold til gaarden, landsbyen (jf. -lod, -mark). Hver Mand skal . . aarlig sætte een Favn Steengierder for sine Ud-Jorder. Olufs.NyOec.I.103. (de) nye Avlsgaarde . . ere oprettede . . af Udjord fra Lydinggaarde. NRasmSøkilde.B.171. (der fandtes) Udjord i Lyng, som kun toges i Brug for en enkelt Grøde og derpaa laa hen et halvt Hundredaar. HMatthiess.SJ.60.