Ud-skibning, en. [-ˌsgi^?bneɳ] flt. -er. (ænyd. d. s.; især ⚚ og ) vbs. til -skibe. 1) til -skibe 1. Varers Udskibning. EPont.Atlas.II. 356. VKorfitsen.TO.I.73. Scheller.MarO. 2) til -skibe 2. LTid.1729.103. alle Udskibninger til America, Australien o. s. v. Kierk. XIV.226. For længere Tid tilbage foregik her ud for Risegaard en ret stor Udskibning af Cementsten. PThorsen.FraSydbornholm.(1934).32.