U-tur, en. (ogs. Ud-. B.T.¹⁰/₁₁1931.9.sp.4. BerlTid.²⁰/₁₂1937. Aft.6.sp.4). (efter sv. otur; jf. Tur 9; m. h. t. formen Udtur jf. u- sp. 148^40ff.; jarg., især sport.) som udtr. for, at noget tager en gal vending, mislykkes; uheld. (ofte i forb. som have utur, være i utur). Bogan.I.188. Ligemeget hvad det var der skulde stadses op til stort – saa kom der Utur i det. Gravl.Voksebro.(1923).86. Man kan jo ikke blive ved med at have Utur (i spil). AaHermann.PH.12.   (jf. Tur 2.2; sj.) i videre anv. hans Hjerte kommer i Utur, da de (dvs.: en flok heste) dundrer ham forbi. Martin AHans.A.152.