II. Værk, et ell. (sj.) en
(jf. u. Buskværk
). [vɐ̤r̥
g]
Høysg.AG.36. flt. -er ell. † -e (Holb.Ep.IV.361. Brors.150. Ew.(1914).I.10. jf. Sprinkelværke.
Oehl.XXIX.43. se ogs. u. Bjerg-, Foder-, II. Haand-, Jærn- (1), Kobber- (1), Pels-, Spille-, Stakit-, Stok-, Træ-, Uden-, I. Under-, Urværk
ofl.) ell. d. s. (Pflug.DP.150. Holb.DH.III.a3.r Tychon.AB.a2r; nu kun i ssgr. som Mellem-, Stokværk
og (i reglen mindre alm.) Blænd-, II. Haand-, Hjul-, Rækværk,
jf. ogs. u. Kærligheds-, Planke-, Sang-, Ur-, Vandværk
og endvidere: “flere Stokværk. disse Blændværk. Vel ogsaa: disse Gjøgleværk, disse Drømmeværk, om Ordene skulle bruges in pl.”
Levin. de to Salmeværk.
Grundtvig-Studier.1949.29); gen. -s ell. (nu næppe br.) -es (det store Reformations Verkes Ihukommelse.
JFriis.67. dette Verkes
(dvs.: et bjergværks) staaende og strygende Gange.
KSelskSkr.IX.428. jf. u. Urværk
); gl. bøjningsform (vel analogisk (efter de u. i
sp. 747ff..
nævnte tilfælde) ell. efter ty. im werke;
sml. ogs. ænyd. til værke,
i lag med, mnt. to werke bringen, gan;
sj.) -e (i forb. sætte i værke.
Holb.Intr.(1728).495. sa.Anh.219). (æda. wærk
(DGL.II.80 ofl.), sv. värk, verk,
no., oldn. verk,
oeng. weorc
(eng. work
), osax. werk,
oht. werah, werh, werk
(nht. werk
), svarende til gr. érgon,
værk (jf. Energi); besl. m. II. virke, II. orke, Organ
og vistnok m. I. Værk
(og III. Værk
) en sideform foreligger i æda. wærki
(akk. pl. wærki:
DGL. II.428.429. dat. pl. wærkium:
smst.I.154; i ssgr. som hærwærki:
smst.II.140.198, jf. gen. daghswærkis:
smst.I.92. se ogs. u. Ildværksmand
), fsv. värki,
n. og m., oldn. verki,
m., arbejde, digten, digtning; sml. I. Virke) 1) det at udføre et arbejde, en gerning ell. den ydelse, præstation, der udføres; arbejde (I.2); gerning (1-2.1-2); foretagende (I.1). 1.1) i al alm., om handlen, virken, gerning (1.1), gøren, aktivitet; undertiden som (nedsæt.) betegnelse for aktivitet, der ikke er regulært arbejde, men leg, gøgl, uvirkelighed. Stub.135 (se u. Væsen 4.2). *Du maa dig ei forhaste | Med overilet Værk. Oehl.ND.53. *Ei du (dvs.: Thor) glemme, | At her (dvs.: i Utgard) vi lege kun; | At alt vort Værk herinde | Er et kortvilligt Spøg. Oehl.XXIX.77. *hvo ei faldt i Kampens hede Værk, | Blev Regnars Træl. smst.XXXII.181. (man) forsyndede sig mod det Hellige, i det man lod det nedsynke til tankeløst udvortes Værk, som kun sysselsatte Hukommelsen, som kun bevægede Læberne, men ikke det Indre i Mennesket. Mynst.Jonstr.9. nu kun (m. overgang til bet. 7) i ssgr. som Gæt(te)-, Legeværk, jf. Drømme-, Gøgle-, Kogle-, Spøgeværk; sml. Blændværk (1). 1.2) (l. br.) om dagligt arbejde (for føden) ell. om profession, haandværk. *Fattig Mand fuldstærk | Gaaer nu til sit Værk. Ing.RSE.VII. 238. *Det er vel ei saa farligt svært | At lære dit (dvs.: en møllers) Værk? Winth.HF.25. 1.3) enkelt tidsafgrænset gerning, stykke arbejde, arbejdspræstation; arbejde, som en enkelt person har foresat sig, paataget sig at udføre (i begge tilfælde nu m. bibet. af, at arbejdet er stort, omfattende og (ell.) betydningsfuldt). *Danebod sig hiertlig glædde, | Der hun skaren saa, | Sagde, vi om højt tør vædde, | Verket fort skal gaa. LKok.(PSyv.Viser.(1695).585). Min Cammerat Andreas har ellers fortient den Fierdedeel af Pengene, thi hand har viislig og trolig forrettet sit Verk. Holb.Arab.9 sc. *Hvad heder det, vi veed, | Hvad Død du for os leed, | Dog taales Satans fule Verk | Iblant os lige stærk. Brors.286. 12 Mand kand fuldføre et Arbeid paa 8 Dagers-Tid, hvor mange kand giøre samme Verk i 2 Dage? Sylvius.Geom.16. *De Allerfleste, før herind (dvs.: i Himmerige) de drage, | Et Værk maae overtage, | Hvorved de sig i Fromhed kunne styrke. Heib.Poet.X.190. Selv gik han og sled med fra Morgen til Aften; men Værket vilde ikke fremmes endda. Goldschm.II.107. et Værk (1871: en Gjerning) har Herren . . for i Kaldæernes Land. Jer. 50.25(1931). han, som begyndte det gode Værk (Chr.VI: en god gierning; 1907: en god Gerning) i Eder, vil fuldføre det indtil Jesu Christi Dag. Phil.1.6. *som en Mand, hvis gode Værker bringe | Ham daglig større Fryd, derved opdager, | Hvordan hans Dyd gaaer frem, der først var ringe. CKMolb. Dante.III.150. værk og id, se u. I. Id 1. lysten driver værket, se II. drive 7.1. om alt hvad man har udrettet (i sit liv); livsgerning (1). engang . . naar alt mit Værk . . er fuldbragt. Mynst.Præd.(1834).29. om forfatters virksomhed og produktion: Paa sin Vis er Grønbechs Værk det mest revolutionære i vor moderne Litteratur. MartinAHans.TS. 128. i forb. m. gen., der betegner gerningens art. Gud fuldførte Skabelsens Værk ved et sex Dages Arbeide (jf. Skabelsesværk). PEMüll.3315. i forb. m. gen., der betegner arbejdets varighed. den betydende Handling er sielden et Øiebliks Værk. Mynst.Talev. Præste - Vielse.13/51835.12. *dette Arbeid | Var knap en Times Værk. Boye.WS.9. dagens værk, (jf. Dagværk). *Her (dvs.: paa kirkegaarden) Dagens Værk han fuldendt seer. Lund.ED.19. Naar Dagens Værk er til Ende, gaaer man til Hvile. VSO. *(han) nyder Piben paa Dagens Værk. Bergstedt. I.45. (nu l. br. uden for enkelte ssgr.; jf. bet. 2) i forb. m. gen. af personbetegnelse olgn., angivende en gerning, der alm. foretages af vedk. At skrive Comoedier holde ellers nogle Folk at være et hvert lystig Hoveds Verk, da dog Erfarenhed viser, at neppe tree eller fire udi et heelt Rige findes saadant Arbeid voxne. Holb.JJBet.a4.v *det er Stiemands Værk, at skiule Dolk i Ærmet. NordBrun. Jon.100. At giøre dette vilde være gal Mands Værk. VSO. jf. ssgr. som Barne-, Børne-, Daare-, Drenge-, Galmands-, Gante-, Kvinde-, Kællinge-, Mands-, Narre- (1), Niddings-, Trælleværk. (delvis til bet. 3) i forb. lægge haand(en), sidste haand paa værket, se Haand 2.3. sætte kransen, kronen paa værket, se Krans 2.5, I. Krone 6.3. krone værket, se II. krone 6.2. 1.4) (i forb. m. poss. pron. ell. gen.; højtid.) en tings ell. et forholds virken. *Egen trodser Vaarens Værk, | Og strækker sig saa muskelstærk, | Og veier sine Kræfter: | Smaae Bøgeskud | Spring I kun ud! | Jeg kommer lidt bagefter! Rich.SD.44 (jf. NatTid.16/51937.13). Feberen havde begyndt sit Værk og arbeidede sig frem i det skrøbelige Legeme. SHeegaard.UT.217. *Som de trode, at Skoven alt var øde, | saa de Vaarkraftens spirende Værk. Ottosen.S.34. Tiden havde gjort sit Værk og skabt grusom Desillusionering. Zweig. Verden af iGaar.(overs. 1948).219. 1.5) (i alm. rigsspr. kun i forb. sætte i værk) i særlige forb. efter præp. i, i udtr. for at bringe noget til udførelse, sætte noget i gang, være i færd, gang med et foretagende. bringe ell. (nu næppe br.) føre (Spectator.436) i værk. der er ikke een seene i mit Hoved, der staar jo spendt som een Bue, saa meget vil der til, at bringe dette i Verk. Holb.Didr.I.7. Et Hestestutteri – Ja, ja, hvorfor ikke bringe det i Værk? Eriksholm.Majoren paaTorpe.(1916).149. (især 
) gaa i værk med noget. (sjoverne) gick iværck med at varpe Skibet. Wigandt.D.206. Næste Morgen . . gik vi i Værk med at lette. AWilde.Fra Sø og Land.(1891).64. efter at Degnen igjen havde læst nogle Bønner, rejste man sig fra Bordene og takkede for Mad . . hvorpaa de kvindelige Gjæster gik i Værk med at samle de omdelte Portioner “Bagertøj”. Gaardboe. Fortidsminder fra Vendsyssel.(1893).121. Naar man ligger fast, gaar man i Værk med at stryge Rejsningen. Bardenfl.Søm.II.15. have i værk. De, som havde Forræderiet i Verk, komme derpaa strax ind. Schousbølle.Saxo.234. *I hundred Aar har Gud nu haft i Værk | At kristne Norge. Grundtv.PS.II.468. faa (PoulPed. DP.(1937).43), stille (Holb.Intr.I.373. Slange.ChrIV.256. Gram.Breve.72) ell. (nu kun) sætte i værk († værke, se sp. 92923f.), (jf. iværk - stille, -sætte) m. h. t. (planlagt, paatænkt, bestemt) foretagende: (begynde at) realisere, føre ud i virkeligheden, udføre, sætte i gang; (l. br.) i al alm.: gøre, foranstalte, bevirke. Verden examinerer icke hvordan en Ting sættes i Verk, men hvordan den falder ud. Holb.Jean.V.5. en Ting er icke saa hastig sat i Verck som den er sagt. Kom Grønneg.II.241. Hvad har ikke den grundgode Skaber sat i Verk, for at forskaffe os dette tabte Paradiis paa Jorden? Schytte. IR.V.239. Dette Anslag satte han ogsaa i Værk. Hauch.V.243. Æren af at sætte et saa betydningsfuldt Foretagende i Værk. Pont. LP.VIII.75. (ikke i rigsspr.) m. h. t. person ell. bevægelig legemsdel, redskab: sætte i bevægelse, aktivitet. Brolæggerne ere satte i Værk med Gadernes Reparation. Cit.1705. (KbhDipl.V.795). *hans Arme satte hun i Værk | med Leen paa den grønne Mo. Ploug. I.320. *A ska altid tidle op for aa taahl | te Piger aa Kaahl | aa sætt dem i Værk. ThøgLars.Dagene.(1905).53. være i værk, være i arbejde, virksomhed, i gang, under udførelse olgn. det er allerede i verk. Moth.V135. (hun) meddeelte ham Junkerens Efterretning og Mistanke om det Anslag, der var i Værk. NPWiwel.R.123. især i forb. m. med: mine stakkels Bøger, dem jeg nu just var i Værk med at rangere i min nye Residence. Gram.Breve.145. Solen er i Værk med at synke bag de nordvestlige Bjerge. StBille. Gal.III.104. vi saa' Korvetten indhyllet i Krudtrøg iværk med at lette. AWilde.Erindringer.(1885).145. UfF. det er i værk, det er under overvejelse, paa tale. Det havde ogsaa tidligere været i Værk, at han skulde udnævnes til Biskop . . men det gik tilbage. Mynst.BlS.III.184. Det er stærkt i Værk i denne Tid, at der skal udgives et Ugeblad. Cit.1831.(Hjort.B.I.297). det var jo en Gang i Værk, at Du skulde være gift med Mads. Thyreg.UdvFort.II.388. 1.6) i særlige forb. efter præp. til, i udtr. for paabegyndelse af ell. fremgangsmaade ved et arbejde. Samme Jesuit raadede Kongen (dvs.: Johannes i Sverige) i Pavens Navn at gaae lige til Værket, og at erklære sig reent for den Romerske Religion. OldKH.I.355. Gaa nu frimodigt til Værket (1871 afvig.). 2Krøn.19.11(1931). Og nu til værket! Bom.S.II.103. især i forb. gaa til værks ell. † værk (Holb.Didr.I.7. LHøyer.G.57) paa en vis maade, gaa frem, handle paa en vis maade; bruge en vis fremgangsmaade. Det er jo forbandet hidsig at gaa til Verks. Holb.HP.III.4. jeg gaar altid Reedelig til Værcks. Kom Grønneg.II.5. Caffe-Farve paa Silke. Gak dermed til verks ligesom med den brandgule Farve. CVarg. Farve-Bog.(1773).74. (jeg) hædrer den Mand, som saa skaansomt og ædelt gik tilværks med mig, da jeg ei kunde betale ham Husleie. Raketten.1833.337. Hans Bagvaskere . . er gaaet grundigt til Værks. Johs Dam.FS.5. det er . . nødvendigt at gaa strengt til værks, for at retsordenen ikke skal tage skade. Pol.18/11950.8.sp.4. gaa angrebsvis, forsigtigt (Stampe.I.270. Sejl og Motor.1952. 115.sp.2), lempeligt (Heib. Poet.VII.353. Winth.Nov.23. Davids.KK.1II.248), lige (nu næppe br.; dvs.: direkte, uden omsvøb, formaliteter. Holb.Didr.I.7. sa.MTkr.456), offensivt, varligt (smst.428. Schousbølle.Saxo.368), varsomt til værks, se angrebsvis osv. give sig (Brandes.Br.II.86. EllenJørg.HH.153), skride til værket, til værks, se skride 3.1. 2) 
i al alm., om hvad der er foraarsaget, frembragt ell. skabt af en ell. noget; især i forb. være ens værk ell. (nu mindre br.) et værk af en (noget). 2.1) (hvad der er) resultatet af en persons (et væsens) bestræbelser, anstrengelser, (med)virken, initiativ; hvad der maa tilskrives, føres tilbage til, er iværksat af en. uden at roese mig selv, saa var den Freds-slutning mit Verk. Holb.HAmb.II.4. *Hvad der er skeet, var ene hendes Værk. Blich.(1920).VI.285. Sproget er grundet i den menneskelige Natur . . Skriften er en tilfældig Opfindelse, som mange Folkeslag endnu næppe kjende af Navn. Sproget er os altså givet, Skriften er vort eget Værk. Rask.Retskr.7. Luther ansaae alle Slags Ulykker for Diævelens Værk. VSO. *Det er Guds Verk, hvad om mig skeer: | Det er Guds Verk, hvad med mig skeer. Rothe.CS.I.55. man (siger) om en sær Lykke eller Ulykke, som man anseer at komme fra Forsynet: det er Guds Værk. PEMüll.3315. 2.2) resultat, produkt af kræfters virken; hvad der skyldes, er affødt af noget. *naar Verdener forsvinder, | Da er det Tidens Værk. Ew.(1914).I.106. Denne Mandighed . . er ikke blot et Værk af den moralske Opdragelse, men beroer ogsaa meget paa den physiske. Engelst.Nat.148. den hele Legemverden er Værket af den rigt skabende, fornuftige Villie. Ørst.III.21. Hans Malerier see næsten alle ud, som om . . de vare Tankens og Penselens umiddelbar forenede Værk. Molb.Reise.I.263. Det er et Værk af Naturen, af Konsten. MO. Myten selv er Troens Værk. Holstein.GM.8. det nyttede ikke at klage. Tørken var Skæbnens Værk. Kirk.D.5. tilfældets værk, se Tilfælde 3. jf. Aandsværk: Et af den menneskelige Aands stolteste Værker. VSO. 2.3) (m. overgang til bet. 3) om noget (konkret), som et levende væsen direkte, ved egen arbejdsydelse har skabt, frembragt. vi ere hans Værk (Chr.VI: gierning), skabte i Christo. Ephes.2.10. Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen er hans Værk (Chr.VI: gierning). Ords.16.11. Alt dette er een Mands Værk. VSO. Tavlerne var Guds Værk (1871: Arbeide).2Mos.32.16(1931). hver Pose maa være een Larves Værk, man finder aldrig mer end een Larve i hver Pose. WesenbL. Ins.176. (jf. u. bet. 1.3) i forb. m. gen., der angiver tidsrum. Reden er, ligesom vore almindelige Gedehamsereder et Aars Værk. Frem.DN.654. jf. Livsværk: (hans) Livs stolte Værk: “Dampsprøjten” (dvs.: et blad). PHans.KK.234. Digtet . . er vel et helt Livs Værk. OFriis.Litt.190. (delvis til bet. 2.2; jf. u. Gerning 2.5; bibl.) i forb. som ens hænders værk (sml. Haandværk). *Denne Spises (dvs.: sakramentets) høye Naade | Og den Spiisnings dybe Maade | Giør, at jeg med Lyst kand merke | Dine Hænders store Verke. Brors.150. *Herre! dine Hænders Værk | Er vi alle sammen. Grundtv.SS.I.350 (jf. Es.64.7(1931)). Det er mine egne Hænders Værk. VSO. I (skal) komme til at dyrke Guder, der er Menneskehænders Værk (1871: Gjerning). 5Mos.4.28(1931). værket priser (roser) mesteren, (delvis til bet. 3) se Mester 3. 3) hvad der er fremstillet, udført som resultat af et arbejde. 3.1) (nu kun i visse ssgr.) i al alm. om frembringelse, produkt, arbejde. (især brugt i koll. anv.). jf. Bagværk samt nedsæt. ssgr. som Flik-, Kludder-, Lappe-, Makværk. (nu kun m. overgang til bet. 3.3) om ved haandværk, haandarbejde fremstillet arbejde; dels om enkelt stykke: *det sieldne Værk | Dig Alfeskaren væver: | En sneehvid Silke-Pandsersærk. Oehl.XXXII.35. jf. bet. 6.5: Skiolden er sammenflettet af Greene af et sønderligt Træe . . Midt udi ere et Fiele-Kaars fast en Foed breed, hvor ved verket saa meget desmeere befestis. Pflug.DP. 1095. *Bedre var Tove i sin Silkesærk, | end du er, Soffi, med dit gyldne Værk. DFU. nr.17.23. dels koll., spec. i betegnelser for haandarbejder, jf. ssgr. som Drag-, Hvidt-, Kniple-, Kniplings-, Knytte-, Mellemværk (1). (nu næppe br.) om aandsprodukt, plan, intrige olgn. *om mit (dvs.: Thalias) Hiærne har et klygtig Værk udspundet, | Da volder det (dvs.: skyldes det), at jeg Tilhørere har fundet, | Som veed at prise Got, som veed at vrage tant. Holb.NP.B1.v opspundet værk, se opspinde 2. 3.2) frembringelse, arbejde, der er af større omfang ell. betydning, af varig karakter, skabt af en person, et samfund, en tidsalder olgn. (og præget af dygtighed, geni, foretagsomhed, initiativ olgn.). Et af de stolteste Værker, Aarbøgerne (dvs.: historien) have at opvise, er . . den romerske Statsbygning. Engelst.Nat.271. denne Lov (dvs.: jødernes) (var) et underfuldt, et guddommeligt Værk; kundgiort, stadfæstet, bevaret paa den overordentligste Maade. Mynst.Ref.5. ethvert Værk er et Arbeide, endskiøndt ikke ethvert Arbeide kan kaldes et Værk. PEMüll.3314. En heel Tidsalders Værk. MO. 3.3) spec. anv. af bet. 3.2 om kunstnerisk, litterær ell. videnskabelig frembringelse. om frembringelse inden for bygnings-, billedhugger-, malerkunst olgn. *Her hænge da Italiens Mesteres | Udødelige Værker. Oehl.C.(1811).122. *Kunstneren tilbage træder, | Ved sit Værk sig højlig glæder. Flinchs Almanak.1877.[136]. Hans Øjne var let knebne sammen . . fordi de endnu søgte at sé Værket, hans Tanker endelig vilde forlade. Bang.Mi.1. Samling Malerier og Studier, derunder flere af Kunstnerens større Værker med Motiver fra Italien. Berl Tid.27/41929.Aft.13.sp.5. mosaisk værk, se I. mosaisk. ♫ om komposition. Med Mozart er det nu ligeledes Tilfælde, at det kun er eet Værk af ham, der gjør ham til en classisk Componist og absolut udødelig. Dette Værk er Don Juan. Kierk.I.35. om litterært arbejde (indenfor skøn- ell. faglitteratur). Jeg fordrister mig her udi dybeste Underdanighed at presentere Eders Kongel. Høyhed dette mit første Verk. Holb.Intr.I.2.v Rømer var af det Slags Lærde, der giøre sig meer fortiente ved at arbeide end ved at skrive. Ved mange og store lærde Verker er han ikke blevet bekiendt. Mall.SgH.583. Pragt-Udgaven af Wielands Værker. Engelst.(Aarb Frborg.1909.41). *jeg fortænker dig ei deri, | At du søger Personen, gaaer Værket forbi, | Thi paa de fleste Poeter man mærker, | At de er bedre end deres Værker. Heib.Poet.X. 232. Jeg har, sagde han (dvs.: licentiaten), samlet Materialier til mit store Værk over Menneskets physiske og intellectuelle Natur. PMøll.(1855).II.93. Forfatterlisterne (hos Suhm) vise ikke mindre end et Antal af 888 benyttede Værker – Værker, ikke Bind. CPalM.(Hist Tidsskr.5R.IV.172). Opponenten (ved en disputats) protesterede imod, at Arbejdet ved ydre Ting, som f. Eks. særlig fornemt Tryk . . var søgt gjort til et Værk. Det maatte være Indholdet, som gjorde et Arbejde til et Værk. BerlTid.10/111922.M.6. sp.3. Til den prægtige Serie Tidens Digtere (har N. N.) skrevet en Bog, som er et helt Værk, om Marcel Proust. Rubow.Reminiscenser.(1940).98. samlede, samtlige værker, se samle 3.1, samtlig 2.2. (bogtr.:) Alle Sætteres Ideal af en Arbejdsordning: “at staa alene i Værket (dvs.: være ene om sætningen af et værk)”, lader sig . . meget sjældent naa. Selmar.179. 4) om naturlige, organiske ell. uorganiske produkter (som de foreligger udvundne og (ell.) i nogen grad bearbejdede). jf. Mælkeværk; denne bet. foreligger vistnok opr. ogs. i ssgr. som Røgværk og i betegnelser for skindvarer som Foder-, Graa-, Pels-, Skindværk, jf. Vildtværk. i øvrigt i flg. spec. anv.: 4.1) (ty. werk, mnt. werk van honige; biavl.) egl.: hvad bierne har frembragt (i kuben); de honningfyldte vokstavler; biværk (1). Moth.V135. Fleischer.B.788. MO. UfF. (jy., Fyn.). 4.2) (bjergv., foræld.) om malm olgn. ell. om mineral i den form, hvori det bruges til videre bearbejdning. jf. Stufværk; især om sølvholdigt bly, værkbly: det sølvblandede Blye, eller i Hytten saa kaldte Værk. Brünnich.M.205. 5) om (i reglen: større, mere kompliceret) redskab, apparat, indretning, anlæg olgn., v. hj. af ell. i hvilket (hvilken) der udføres et arbejde, drives en virksomhed olgn. 5.1) (dial.) om en persons redskaber, værktøj, udrustning; dels koll.: en taske havde jordemoderen til at have sit værk i. UfF. jf. bet. 7: *(den harniskklædte kvinde) Fik af sig Bryste-Værn, med andet Ridder-Verk. PoulPed.DP.(1937).100. dels (især i flt.) om de enkelte stykker: saa pakkede Doktoren sine Sager og Værker sammen og bød Farvel. Thuborg.HK.41. Feilb. i flt. ofte brugt i videre anv.: ting, sager i al alm. (jf. bet. 7). Bondemanden fik hans (dvs.: købmandens) Varer, hans Kaffe og hans Værker . . i Steden for Penge. Krist.JyF.VII.145. Hele Lemvig var overhængt med Rinkninger og Kranse og Værker og Sager. Thuborg.DP.32. Feilb. 5.2) mekanisme i et apparat, som driver apparatet. Værket i . . en Spilledaase. VSO. især om (hver af) mekanismerne i ure; ogs. (ikke i alm. spr.) om hele uret; urværk. Nu slog Klocken 12 paa Postmesterens Verck. Holb.Kandst.II.3. jeg seer paa mit Verk at Klokken er endnu ikke 5. sa.Rpb.II.3. *Værket i det indre Uhr | Til evig Uro hver Secund benytter. PalM.IV.240. et særegent Værk, Slagværket (i slagure), angiver ved et Antal Slag Timer (osv.). Ursin.Uhre.(1843). 14. Kasseuret, som Anders selv havde lavet, baade Værk og Visere. JVJens.HF.21. Automobilur, 8 Dages Værk. PolitiE.Kosterbl.23/8 1922.1.sp.1. billedl.: *du, som i din Moders Særk | Dig utilbørlig klæder, | Som stiller efter hendes Værk | Og Viser dine Sæder. Falst.17. *Var jeg Hjemmets Viser, | Du (dvs.: hustruen) var dets gode Værk, | der aldrig gik for langsomt | og sjelden lidt for stærk. Rich.III.217. spytte i værket, se spytte 1.5. 5.3) (især fagl.) indbegrebet af de apparater, maskiner, indretninger, der virker, arbejder sammen i (og udgør) visse anlæg; maskineri; ogs. (jf. bet. 5.4) om maskineri med tilhørende indfatning, kasse, hus, bygning osv. en Mølle, som driver 72 adskillige Værker. BerlTid.11/101754.2.sp.2. det Værk, Dampmaskinen skal drive. Ursin.D.65. om samling af dele og dertil hørende mekanismer i et orgel (jf. Pibe- (1), Reger-, Vindværk) ell. om hele orgelværket: (organisten) maae ikke reise af Bye paa nogen Søn- eller anden Hellig-Dag, naar han skal lege paa Værket. Cit.1754.(CPRothe. Rescripter.III,1.(1769). 698). Naar han (dvs.: organisten) spiller paa Værket for velhavende Brude-Folk, skal han have 2 Mark. smst.699. Vi har et Orgel her . . et Værk signeret Esaias C. . . Anno Domini 1609. Drachm.KO.84. Forskellige Grupper af Registre (i Radiohusets orgel) samles til større sluttede Enheder, Værker, der hvert er tilsluttet et af Spillebordets fem Klaviaturer. Ekstrabl.13/101945.4.sp.3. fuldt værk, se fuld 5. om tærskeværk: Fleuron. KO.206. Aarb Frborg.1938.196. om mølleværk: Møllebækkens Susen og Værkets Klappren. Blich.(1920).XVIII.163. OpfB.1VI.14. *Dammen, | hvorfra jeg (dvs.: bækken), altid lige stærk, | skal drive Møllens Hjul og Værk. VilhAnd.GD.86. i videre anv. som 2. led af ssgr.; dels i (dagl., nedsæt.) betegnelser for indretninger, ting, der (egl.) sammenlignes m. daarlige, støjende maskiner, se Rasle-, Skralde-, Skramleværk; jf.: en Tøffel blev kastet efter os (af en snorkende person), hvorpaa Snorkeværket straks tordnede videre. Cit.1917.(PChristians. Otto Bache.(1928).16). dels (delvis til bet. 5.1 og m. overgang til bet. 7) i spøg. betegnelser for visse (arbejdende) legemsdele (jf. u. I. Tøj 1.1), fx. Mule-, Mund(2), II. Tandværk; dial. ogs. i flere lignende, fx. Ben-, Laarværket (Feilb.). 5.4) om (nu: større) industrielt anlæg (der anvender maskineri); hyppigt i ssgr. (fx. File-, Glas-, Hammer- (1), Krudt-, Savværk) samt som forkortelse for disse. Æreboe.235. N. N., den beste Smed paa Værket (dvs.: knivfabrikken i Ørholm), døer. Luxd.Dagb.II.292. en Engelsmand (fik) Kongelig Bevilling paa Steenkulsbrydning, erhvervede sig et Interessentskab som anlagte tillige Muur- og Teglsteensbrænderie, en Fajance-Fabrik, og en Tobakspibefabrik; men Værkerne dreves med Tab. FThaarup. Bornholms Amt.(1810).61. I 1872 fandtes . . 4 Værker (dvs.: glasværker) i Danmark, nemlig Holmegaard, Kastrup, Godthaab og Aalborg. Bille-Top.9. i best. f. som lokal betegnelse for fabriksanlægene i Frederiksværk ell. om selve byen: Engelst.(Aarb Frborg.1909.52). Molb.Dagb.17. “Værket” og Byen . . er først og fremmest knyttet til J. F. Classens Navn. AarbFrborg.1939.II.157. 5.5) anlæg til udvinding (især: brydning, opgravning) af raastoffer og til deres behandling; især i ssgr. (fx. Bjerg-, Jærn- (1), Kalk-, Kobber- (1), Salt-, Sten- (1), Sølvværk) og som forkortelse herfor. Holb.DNB.44. et Verk, hvor han (dvs.: stenhuggeren) bryder Marmor-Klæber og Skiever-Steen. sa.Staat. 540. Sandsteensbrudet, kaldet Frideriks Steenbrud, drives for kongelig Regning . . 1754 blev Værket anlagt. FThaarup. Bornholms Amt.(1810).66. 5.6) om forsk. offentlige anlæg; nu om anlæg, der producerer vand, gas, elektricitet olgn. til forsyning af et omraade; i ssgr. som Elektricitets-, Gas-, Vandværk (3) og som forkortelse for disse. Strømmen til S-Togene leveres fra Københavns Elektricitetsværker og fra Nordsjællands Værk. Pol.16/51934. (DSB-Nr.)4.sp.4. det reelle Overskud paa Værkerne (dvs.: gas- og elektricitetsværkerne). smst.6/31940.1.sp.6. tidligere i al alm. om offentlige indretninger, anlæg ell. institutioner; ogs. (i ssgr.) om administrationsgren for saadanne ell. (i ssgr. efter sv. mønstre) i al alm. om alt hvad der angaar, hører under en offentlig institution; væsen (5.2). alle publique Værker, saasom Pomper, Poster, Brønde, Fontainer, Lygter, lukte Render, plantede Træer og deslige. Forordn.22/101701.VII.§5. Cit.1714.(KbhDipl. VIII.315). Indkomsterne af Assistentzhuset ere henlagte til tvende offentlige og vigtige Verkers Vedligeholdelse. Stampe.I.266. jf. Auktions-, Embeds-, Lære- (1-2), Renovations-, Spinde-, Statsværk (1). 6) om bygningsanlæg af forsk. art, noget opbygget ell. sammenføjet, sammensat; især i flg. anv.: 6.1) ⚔ forsvarsvold, skanse ell. (nu især) fæstningsværk, fort, batteri (1.1) olgn. De Svenske kastede et verk op om staden, og forsynede det med palisader. Holb.DNB.461. MilTeknO. en Klippe . . som jeg ved kostbare Værker gjør til en uindtagelig Flaade-Station. Goldschm.BlS. I.22. *var hun (dvs.: Gertrud Rask) ingen Thyra, | der bygged Vold og Værk (dvs.: Dannevirke). Rich.II.190. de nye preussiske Værker dominerende øverst oppe paa Rygningen (af Dybbøl banke). Drachm.DG.34. Uanselig tog Byen sig ud i det Ydre; den omgaves af lave og forfaldne Volde, langt ringere Værker end dem, som vi endnu har et Minde om i Kristianshavns Vold. KFabricius.G.15. kronet værk, se kronet 2.4. 6.2) (fagl.) anlæg til kystbeskyttelse. Stenglacis og Mure bør sikres mod Underskylning ved, at der langs disse Værkers Fod anbringes en tilstrækkelig dybtrækkende tæt Væg (Spunsvæg). Sal.2 XV.108. JMunch-Petersen.Vandløbsregulering. (1936).6. 6.3) (fisk.) anlæg med (system af) ruser olgn. jf. Aale-, Narreværk (2). 6.4) hvad der er opbygget af en række dele til et stel, stativ, en konstruktion, bygningsdel. jf. II. Underværk: Vognen var . . en gammel, udslidt Jumpekasse . . saa mør i Værket, at Fjedrene slog sammen ved den mindste Ujævnhed i Vejen. Pont.LP.VIII. 130. (nu kun dial.) indfatning ell. rækværk omkr. brønd, kilde olgn. der (er) sat et lidet Værk om samme Kilde. PEdvFriis. S.251. brynd med værk og opstander. Cit. 1769.(FrHeide.Midtsjælland.(1919).113). Cit. 1860.(AarbKbhAmt.1928.286). især i ssgr., fx. Bindings-, Bro- (2), Brønd-, II. Ryg-, Tagværk; i betegnelser for konstruktioner af det ved 1. led angivne ell. i videre anv. (jf. bet. 7) i al alm. om hvad der bestaar af, udgør en masse af det ved 1. led angivne, som Bjælke-, Brædde-, Gitter-, Liste-, Mur- (2), Panel-, Pinde-, Planke-, Pæle-, Spær- (1), Tral(le)-, Tremme-, Træ-, Tømmerværk. 6.5) om noget sammenflettet, -slynget. jf. Flet-, Traadværk. om udsmykning, ornament, mønster (egl. bestaaende af et system af linier, motiver); i (især herald.) ssgr. som Blomster-, Brusk-, Folde-, Kartouche-, Kassette-, Komma-, Krans- (2), Linie-, Pibe- (2), Plante-, Pryd-, Ranke-, Rose-, Rude-, Rulle- (2), Slyng(1-2), Snirkel-, Snit-, Spiral-, Stavværk (3). 7) videre anv. af tidligere betydninger, som sidste led af ssgr., der betegner alt hvad der henhører under, alt hvad der dannes af det som 1. led angiver, alle de ting af vedk. art, der findes paa, hører til paa et sted, fx. Blok-, Fade-, Maste-, Pibe- (1), Rem-, Snore-, Tovværk, jf. Fugleværk, og (jf. bet. 6.5) om vegetation, bestaaende af samling af af de ved 1. led angivne dele, fx. Blad-, Grene(2), Løvværk (1). jf.: Skrænternes “Skrubværk” (dvs.: om lyng, gyvel, enebær olgn.). Erl Krist.OM.147. (jf. u. bet. 5.1; oftest nedsæt.) om mængde, masse af noget: sager; stads; se fx. Møg-, Pynte-, Skidt-, Snaller-, Snaske-, Sukkerværk, jf. Klæbværk. 8) (nt. wark i lign. anv.) om forhold, sag, tilstand, omstændighed(er). jf. Samvittighedsværk nu kun (dial.) i mer ell. mindre faste forb. m. attrib. adj. det er en grove værk (dvs.: en sørgelig sag) med den sølle dreng. Feilb. stumpet skørt og ingen særk, det er da en elendig værk. smst. 9) i forb. gøre stort værk af noget (efter ty. viel, gross werk(s) von (aus) etwas machen, jf. mnt. gein werk maken van (af); nu næppe br.) sætte stor pris paa; lægge stor vægt paa; gøre stort væsen af. hand gør stôr verk af ham. Moth.V135. Paa den anden Side (af floden) ligger (i Novgorod) St. Anthonii Kirke, som Rysserne giøre et stort Verk af. Pflug.DP.345.