Vild-skud, et. [V.7] (sj. Vildt-. Wied.Fæd.187). 1) (jf. vildt skud u. V. vild 7.2; gart.) skud paa en (dyrket) plante, som fremkommer paa et uønsket, upassende sted (jf. Vandskud 2); især om skud fra den stamme, hvorpaa noget er podet. VortHj.III,4.101. Berl Have L.III. 236. 2) overf. anv. af bet. 1.    2.1) om person, især afkom, ætling, som falder uheldigt ud, betragtes som en degeneration. For Orla Lehmann staar Wergeland som en halv forulykket Individualitet, et underligt Vildskud paa Poesiens Stamme. HSchwanenfl.HW.181. saavidt jeg har forstaaet, skyder Slægten (dvs.: af præster) af og til . . et Vildskud. Pont. LP.II.137. Nej, saa priser jeg dog vores egen Frue! . . hende, den anden, er da et sært Vildtskud! Wied.Fæd.187. jf.: *Der er saa mange Vildskud, | som ædle Safter tære. Rich.II.291.    2.2) om løjerligt, abnormt, uheldigt resultat ell. udslag af udvikling, proces, evner, sindstilstand olgn. Overdrivelserne (dvs.: ved sørgedragt) (tog) saadan Fart, at Regeringen . . maatte skride ind ved Recessen af Kallundborg 1576 og afskære enkelte Vildskud. TroelsL.XIV.138. end ikke Kirketugtens Strenghed syntes at have formaaet noget overfor Vildskuddene i hans Natur. Pont.D.90. At denne Art af Bogproduktion (dvs.: i moderne stil) skyder en Mængde Vildskud, er en Selvfølge. Aarbog f.Bogvenner. 1917.115. Fortællingerne var efterhaanden groet til med Vildskud og Opdigt. Martin AHans.JR.11. 3) (jæg.) d. s. s. vildt skud (se u. V. vild 7.3). DJagtleks.1365.

Vildt-skud, et. se Vildskud.