Yndling, en. [ˈønleɳ] (undertiden ved sammenblanding, misforstaaelse (skrevet) Yngling. Rahb.Fort.I.97. jf. DSt.1939.73 samt u. I. Yngling). flt. -e (Jacobi.Skr.60. Folkets Nisse.¹¹/₅1878.3.sp.1. Roos.HS.123. Ib Ostenfeld.Lundbye.(1937).170) ell. (nu lidt sjældnere, jf. Mikkels.Sprogl.166. “næsten jævngode Dobbeltformer.” Brøndum-Nielsen. GG.III.26; sml. Saaby.^1-7 Glahder.Retskr.; derimod: “nu hellere: -er.” Levin.) -er (Ew. (1914).I.192. Molb.UV.Dedic. Brandt.CP. 287. VilhAnd.VT.125). (no. d. s.; dannet henimod midten af 18. aarh. (jf. sp. 1090¹⁸) af II. ynde (2) efter ty. günstling (og maaske liebling), jf. Gunstling og Sorø Saml.II.170 samt Yndlings-) hvad man har kastet sin kærlighed paa, sætter højt (højest); den ell. det, som nyder ens (særlige) gunst, yndest, bevaagenhed; ofte styret af gen. (ell. m. flg. præp. af, se u. bet. 1). 1) om person: favorit (1). (næsten kun om mandsperson, jf. dog ndf. u. Yndlingshustru). *sprudlende Bække, | Snart dysse, snart vække | Camoenernes (dvs.: musernes) Yndling, den følende Skiald. Ew.(1914).III. 88. en Digter, der jo er Kjønnets (dvs.: damernes) Yndling. Kierk.VI.256. Kongens naturlige Søn og, hvad mere var, hans erklærede Yndling. JPJac.I.118. Benjamin er Herrens Yndling (1871: Elskelige), han bor bestandig i Tryghed. 5Mos.33.12(1931). jf. Almenyndling: den charmerende skuespiller blev snart alles yndling ┆ (sj.) om yndlingsforfatter: Under Samtalen (med Victor Hugo) tænkte jeg virkelig tidt paa Dem og ønskede, at De havde siddet her hos Deres Yndling. HCAnd.Breve.I.132. (nu næppe br., jf.: “neppe udenfor Talespr.” Levin.) m. personen, hvis hengivenhed osv. man nyder, angivet ved præp.-led m. af: Horatz var en Yndling af August og Mecænas. JSneed.III. 68. Hans Tausen . . blev en opmærksom Tilhører (til forelæsningerne), og for sin Flid en Yndling af Luther og Melanchton. Mall. SgH.561.   spec. (især foræld.) om en regents, fyrstes, indflydelsesrig persons favorit, protegé (ofte: som i kraft af sin yndest indtager en uberettiget, mislig magtstilling). de inderlige Ønsker, ved hvilke ieg af Himlens Gud tilbeder D. V. (dvs.: Deres Velbaarenhed) alle de Velsignelser, som nogen Yndling i Verden sin mægtigste Velynder kand ønske og tilbede. Langebek.Breve.21 (dateret ¹/₁ 1743). (han stræbte efter) at Keisere og Konger (ikke) solgte . . geistlige Embeder, eller vilkaarligt bortgav dem til uværdige og lastefulde Yndlinger. Molb.DH.II.92. Regeringerne i (kong Faruks) kongetid har som hovedregel været hofkabinetter, bestående af kongens yndlinge, venners venner og intriganter. Socialdem.²⁷/₇1952.4.sp.6. se ogs. u. Protegé.   (jf. Skødebarn 2) i faste forb. styret af gen. *du Gudernes Yndling. Ew.(1914).I.209. (jeg) kan ansee mig for Gudernes Yndling, hvem den sjeldne Lykke blev til Deel, igjen at blive forelsket. Kierk. I.305. Brandes.Br.I.193. lykkens yndling (jf. I. Lykke 2.2 slutn. og Vogel-Jørg.BO. 370): *Den, der, som en Lykkens Yndling, kun | ad rosenstrøde Bane synes ile. FGuldb. I.224. der er Lykkens Yndlinger, som slet ikke lide. Kierk.VII.380. Pol.¹/₆1939.14.sp.1. jf.: (en) Skjebnens Yndling. Eschricht.Det menneskelige Øie.(1843).1. 2) (især ) om dyr ell. ting, forhold. *Hevngierrig stødte (luften) mod de betrængte Skibe, | De Havets Yndlinger! Prahl.ST.I. 209. *mellem alle Blomster du | Dig til din Yndling Rosen valgte. Rahb.PoetF.II.136. hans smaa Yndlinger (dvs.: om kattekillinger) skulde have det godt hos hende. Hauch.PF. II.106. det 17. og 18. Aarhundredes Yndling, Lejlighedslitteraturen. BilleskovJ.H.I.87.

  Yndlings-, i ssgr. [ˈønleɳs-] (undertiden ved sammenblanding, misforstaaelse (skrevet) Ynglings-. Hendes Ynglingshund. NatTid.²⁴/₁₁1912.M.Till.3.sp.4). (tidligst noteret fra 2. halvdel af 18. aarh. (se fx. Yndlings-materie, -ord), (opr.) efter forbillede af (ofte tilsvarende) ty. ssgr. m. lieblings-; sml. Yndling og Skøde- 1.2) i ssgr. m. subst. som efterled, til angivelse af, at vedk. person, dyr ell. ting, forhold er særlig yndet, foretrukket, dyrkes med forkærlighed af en person ell. en gruppe personer (et publikum, parti, en nation): favorit-; liv- (2). (ofte i best. f. ell. styret af gen. ell. m. poss. pron., jf. dog (til angivelse af, hvad der nyder alm. yndest; nu sj.): “Liden Kirsten” bliver mere og mere en Yndlings - Opera. HCAnd.Breve.II. 715. (hun) fortæller mig at jeg er i det store Engeland en Yndlings - Forfatter. sa.BC.II. 116)   af saadanne ssgr., der kan dannes i næsten ubegrænset antal, anføres blot et udvalg: han sprang ned ad Trapperne, nynnende sin Yndlingsarie. Bagger.I.91. Yndlingsbarn. Brandes.IX.209. Yndlingsbeskæftigelse. Reinhard.FC.201. Proprietær W. var ifærd med at fodre Rotterne. Det var (hans) Yndlingsbestilling. Aakj.VB. 1. *Grev Leopardis Digte! | Min Yndlingsbog! . . og her mit Yndlingsdigt. Holst.VI. 326. Yndlingsdatter. Vollquartz.P.65. Tyskernes Yndlingsdigter (dvs.: Heine). Brandes.VI.412. Biskop var Yndlingsdrikken. Suhm.VI.55. S&B. I sit første Skrift . . behandler (han) et af Tidens Yndlingsemner (jf. -materie, -tema). LNHelweg.Kirkehist.efter Ref.II.(1855).164. man anskaffer en smuk samlet Udgave af sin Yndlingsforfatter. VortHj.I,3.58. se ogs. ovf. l. 3. Yndlingshest. MO.¹ Hjemmet.1913.83.sp.1. at blive en af Kalifens Yndlingshustruer eller maaske hans eneste Yndling, Moder til hans kjæreste Søn. Goldschm.VII.215. 5Mos. 21.15(1931; 1871: den han elsker). Yndlingsidé. Kierk.II.95. Hendes yndlingskomponist . . er Mozart. Pol.³⁰/₄1949.9.sp.1. Det var . . hans Yndlingslyster, at færdes i Krigen og at vinde Bytte. Molb.DH.II.14. (han) fik Samtalen hendreyet paa sin Yndlings-Materie (jf. -emne). Ew.(1914).IV.118. Lands Lov og Ret er et stort Ord, og den Norske Nations Yndlingsord. Stampe.IV. 201 (aar 1763). To af hans (dvs.: Niels Møllers) Yndlingsord, Tugt og Blu. EThoms.DL.119. Han havde . . spist rigelig af sin Yndlingsret, Suder kogte i Vin. Goldschm.VIII.195. ERode.JM.54. Yndlingssag (se u. Sag 3.2 beg.). Med fulde Toner istemte han sin Yndlingssang. Oehl.XXVII.4. Yndlingsskuespiller(inde). Goldschm.VII.333. Vollquartz. P.9. *Laks er hans Yndlingsspise. JVJens. Di.31. *Hvad for det meste alle unge falde paa, | At have sig en Yndlingssyssel: Hestehold, | Dressere Hunde. Terents.Lystspil.I.(overs.1863).8. Det var jo (Chr.Pedersens) gamle Yndlingstanke, at Evangeliet skal lyde paa (nationalsproget). Brandt. CP.189. De Års Yndlingstemaer, Borgervel, Opdragelse og Fattigvæsen. Hjort.Krit Lit.II.VII (jf. -emne). Fr Poulsen.RK.235. Yndlingsudtryk. Bredahl.LO.31. “jo” og “forresten” var Noras Yndlingsudtryk. Rønberg.GK.198. mærker af læberødt ... hans yndlingsaversion (efter eng. pet aversion; jf. Aversion S ). NisPet.D.147. Hans (: Svend Borbergs) yndlingsaversion er stadig det stillestaaende stuedrama. Da.digtere20.aarh.NyS.(1955).195. (man) har valgt Professor Niels Bohr som “Yndlingsoffer ”, og den højtestimerede Nobelpristager optræder saaledes uskyldigt og sagesløs mellem de krasse Anretninger. B.T.24/11 1955.15.sp.2.