bøvle bøvle, v. (ogs. bøgle. Feilb.) -ede. (oprindelse usikker; jf. bødle; jy.) 1) arbejde med besvær, uden at arbejdet fremmes. MDL. Feilb.I.158. 2) bevæge krop og lemmer uroligt; “rokke”. (hun) blev stadig generet af (barnet), som hele Tiden stod og bøvlede opad hende.JakKnu.LU.79. Køerne (er) urolige . . De bøvler i Baasen og løfter Hovedet og brøler.IRaunkiær.I D.217. bevæge sig tungt og klodset; “sjokke”. (han) gjorde stift omkring og bøvlede over Gaarden.Aakj.B.160.1 (jf. bøfle ). Gaardens Forvaltning blev overdraget til Hustruen, da Amtsforstanderen .. ikke vilde have det at bøvle med. NPPetersen-Pauli.Sdjy.Rømningsmænd.(1921).178. *og mens Diplomaterne bøvler, | blir Mennesker vidløse Dyr. FredeRasmussen.Takter og Toner.(1935).81. Jeg gad jo ikke staa og bøvle med Mad hjemme hos mig selv. KMunk.IX.213. Vis mere +