† bespække, v. -ede. (ænyd. d. s.; efter nt. bespekken, bespikken, jf. ty. bespicken) forsyne med noget i stort antal; fylde; spække. *(det) Ey lydte vel, at Romer-Sprog | Bespeckede saa Rimed (dvs.: verset) | Med sine Guders Nafne. Sort. PSkan.9. den blaa Kofte, der var vel bespækket med . . Sølvknapper. Blich.III.6.