blød-koge, v. [III.1] 1) † koge mør. HJCHøegh.(MO.). 2) part. -kogt brugt som adj.: (om æg) kogt saaledes, at (hviden og) blommen ikke er bleven haard (jf. blødsøden og bløde æg u. blød 1.1). VSO. Har man spist blødkogte Æg, maa man ikke forsømme at knuse Skallerne, thi ellers lægger Hønen ikke flere Æg.Thiele.III.39. FrkJ.Kogeb.23. overf.(sj., spøg.): et bebrejdende blødkogt Blik.Esm.I.132. 2 922,17 overf. (jf. haardkogt / haardkoge 2 ). Blødkogt Caldwell. Alléscenens amerikanske Aabningsforestilling. BerlTid.18/10 1945.6.sp.3.