bom-stærk, adj. (fra nt. bomstark (ty. baumstark), stærk som et træ, en stolpe) overmaade stærk (især om legemlig sundhed og kraft). Moth.B297. de bomstærkeste . . Slagsbrødre, jeg endnu har seet.Ing.VS.III.11. Hrz.III.33. de smaa bomstærke finske Heste.Brandes.X.565. en bomstærk Mand.Skjoldb.KH.99.   store, bomstærke Pæoner.HCAnd.VI.106. og endda forlanger du, at (viljen) skal vise sig bomstærk.Bøgh.JT.89.