bort-dampe, v. [2] [-ˌdam'𝑏ə]  1)  forsvinde ved fordampning. Brünnich. M.142.203. Naar det Vand, som holdt Saltet opløst, langsomt bortdamper.Ørst.(MO.).  2) (fagl.; sj.) d. s. s. afdampe 2. Bortdampning.vAph.Chym.I.34.  1 intr. det fra Jordoverfladen bortdampende Vand. Dannebrog.8/6 1896.3.sp.4.   2 trans. bortdamper man Vandet, saa bliver Sukkeret eller Saltet uforandret tilbage. Tychsen.A.II.2.    3 (jf. dampe 7 ). et nyt bortdampende Tog. KBecker.M.418.