borte-fra, adv. [II.1] (især dial.) fra et sted uden for hjemmet. En Dag i December kom Ole borte fra og gik henimod sit Huus.AntNiels.FL.II.69.    fra en anden landsdel. Han var kommen borte fra, havde en fremmed Udtale.Krom.HS.78. spec. (bornh.): fra et sted (i Danmark) uden for Bornholm. Esp.418. Ved denne Tid kom der en ny Præst til Egnen bortefra.And Nx.(JakHans.Golgatha.(1912).13). fra en anden landsdel. hele Wiibroes Beholdning (af øl blev) det næste Aar drukket op tidlig paa Somren .. saa der maatte forskrives Øl bortefra. Galsch.H.206.