brouillere, v. [bru(l)ˈje^?rə] -ede. (fra fr. se brouiller, egl.: komme i uorden) 1) (intr. ell. refl.; nu næppe br.) om vin olgn.: blive uklar; skumme; bruse. JBaden. FrO. jf.: (fornuften) brouillerer som Champagneviin.Gylb.XII.251. 2) (især refl. ell. i perf. part.) overf., om personer.    2.1) (nu l. br.) komme i strid ell. klammeri; “rage uklar”. Regieringen i Sverrig stillede sig . . an, som den ingen Lyst havde at brouillere sig (1753: bevæge sig) imod Dannemark.Holb. DH.II.815. jeg (kan) for mit Instituts Renomées Skyld ikke være tjent med at brouillere mig med denne Mand.Chievitz ARecke.D.49. nu især i perf. part.: Kong Christian . . var brouilleret (1753: kommen i Tvistighed) med Kejseren.Holb.DH. II.839. Han og jeg ere noget brouillerede sammen i denne Tid.Bagger.I.115. Brandes.Volt.I.306.    2.2) (nu næppe br.)   komme i uorden m. h. t. noget. (han fandt) som han udtrykte sig, “at han paa det Forfærdeligste havde brouilleret sig med sine Finantser”.Bagger.I.5. Meyer.2.1 komme i strid ell. klammeri. 1202,48 i perf. part. Jeg er brouilleret med Drachmann, unter uns, han laver sig til at udskjælde mig i Aviserne. EBrand.Br.II.302(år 1878 ). Kofoed-Hansen, der er brouilleret lidt med kongen, klager over hans mangel paa forstaaelse af situationen. ORode.Dagb1914-18.36.   2.2 komme i uorden m.h.t. noget ell. (trans.) bringe forvirring i (noget) . Dette .. Hofparti, hvorledes brouillerede ikke det Affairerne. Cit.1805.(FruHeib.HG.4 I.34).