Døds-saar, et. (ænyd. dødsaar, æda. døth sar; sml. dødsaaret) dødbringende saar; ulivssaar; banesaar (jf. -vunde). VSO. (han rendte spydet) dybt ind i Hestens Bringe . . Hesten, smertefuld af det dybe Dødssaar, (sank) til Jorden. Blich.(1905-07).III.354. *Blodet rinder fra det dybe Dødssaar. Hauch.DV. III.216. Thiele.Kyn.59. overf.: din Søsters Opførsel har givet mig mit Dødssaar, da jeg saae hende i hendes skjændselsfulde Pragt. Hauch.III.319. et enigt Norden . . fik sit Dødssaar for mange Aar, da vi maatte forlade Dannevirke. FruHeib.B.I. 300.

dødssaaret, part.adj. se dødsaaret S.