dekollere, v. -ede. vbs. Dekollation (Meyer.¹(1837).137). (ænyd. d.s. (DGrammat.III.19); fra fr. décoller, lat. decollare, af collum, hals, jf. dekolletere; især ældre spr.)
halshugge (jf. dekapitere S). formedelst hendes .. begangne mord (blev) hun med en øxe .. decolleret. BerlTid.14/12 1750.8.sp.2. KbhAftenp.24/2 1800.4.sp.1. BerlFrO.(1938).