drævevorn dræve-vorn, adj. (ogs. dræb-. Moth.D99. dræg-. smst.100. dræge-. Høysg.AG.47. dræv-. Feilb.). (nu kun dial.) 1) [1] langsom; sendrægtig. Moth.D100. (undersaatterne bliver) dofne og drægvorne i deris Lydskyldighed.Wing.Curt.129. (man sætter blodigler) paa Moderens indre Munding for igien at istandbringe Maanedstiders Løb, som enten vare standsede eller og drævvorne.vAph.Nath.I.380. Feilb. 2) [2] m. h. t. tale: langsom; drævende. tale dræbvôrn. Moth.D99. VSO. Feilb. † (jf. Drægetone). Det Lang-jævne, Drægevòrne eller Làngdrảgede (aandelav; dvs.: betegnelse for lang vokal uden stød). Høysg.AG.14. (ænyd. træb-, træffvorn (Kalk.I.392)). 1 langsom; sendrægtig. Cit.1765.(Kalk.IV.467b,30). Vis mere +