drænke, v. [ˈdrɐ̤ɳgə] (dial. (i bet. 2): dranke. FrGrundtv.LK.101(Falster).–drække. Moth.D101. MDL.82. Feilb.). -ede. vbs. -ning (s. d.). (ænyd. drække, glda. drænkæ, trans.: drukne, sv. dränka, drukne, gennemvæde, oldn. drekkja, dykke, drukne (trans.), eng. drench, ty. tränken, got. dragkjan, give at drikke, drukne, væde; grundbet.: faa til at drikke; jf. drukne) 1) (nu kun sdjy.) berøve (nogen) livet ved nedsænkning under vand; drukne (2.1). Feilb.I.209.   ogs. intr.: drukne (1.1). smst. 2) (egl. om hannen hos svømmefugle: dykke (hunnen) ned i vandet under parringen; dial.) om hannen hos (hus)-fuglene: parre sig med (hunnen). Moth.D 101. VSO.I.632. MDL.82.85. Feilb. “Stolt” var (hanen) jo, naar den gik og skrabede paa Møddingen og “drankede” . . sine Høns. FrGrundtv.LK.101. Thorsen.132.   Egget er drenkedt (dvs.: befrugtet, saaledes at man kan se kimen deri).Moth.D101. Feilb. (jf. Drænkning 2).  3) (fagl.) fugte ell. gennemvæde (et stof). Man aftørrer derpaa Formen, drænker den med Olie og afstøber.Green. UR.209. Har man (ved limning) Endetræ af blødt Træ, da bør det først “drænkes” med Lim, hvorved Porerne mættes hermed.Wagn.Tekn.537. en Fletning af Jute eller Hamp, drænket i et eller andet isolerende Materiale, som Voks (ell.) Harpiks.Sal.V.898. jf.: en tynd Fernis, hvormed man da tyndt overstryger det liimdrænkede Papir, og lader det indtørres. OeconH.(1784).II.36.   “Bruges og undertiden om andre Ting, hvoraf noget giennemtrænges, og dermed forenes. Isen hindrer, at Vandet ikke kan drenkes af Luften.”VSO.I.632. 3 fugte ell. gennemvæde. (jf. limdrænke ). *(Nilens) Arme | Drænker Aegypti umaalte Sletter. Ew.(udg.1914).V.108. drenke Tøi .. at væde, fugte det. CollO.(jf. I. dynke ).   

drække, v. se drænke.