† drøg, adj. (drøj. Moth.D162). (ænyd. drøg-, drog- i ssgr. (jf. Drøgstue); fra nt. drög, besl. m. eng. dry, ty. trocken; sml. ogs. dræne; “Bruges sielden.”VSO.) fri for fugtighed; tør. Jorden er drøi.Moth.D162. VSO.

III. drøje, v. [ˈdrωiə] († drøge. Moth.D162. VSO.). -ede. (ænyd. d. s. (PSyv.I.122), fsv. drögha, sv. dröja; vist besl. m. I. drøj)   1) (især dial. ell. (sj.) som efterligning af sv. dröja) trække længe ud; vare. Skulde ieg ikke, inden ieg forlader Stokholm, som vel endnu tør drøie et par Maaneder (osv.). Langebek.(Annal.1856.367). Nørrejydsk . . Drøi lidt efter mig.Levin. det drøjede altid meget for længe, før Tiden var der, da hun dukkede frem i Gaden.CHans.S.226. Hvis det drøjer med Sønderjydernes Indtræden i den danske Rigsdag, er Skylden saa langt fra de Radikales.Pol.⁴/₇1920.7.sp.1. Feilb. Esp.422. 2) (trans.) trække i langdrag; opsætte; forhale; næppe br. uden for (det foræld.) ordspr.: Det Tingen drøies, det kommer den tilnøies (dvs.: til gode).CBernh. IV.17. jf. Mau.2295. 1 trække længe ud; vare; m. person-subj. ogs.: trække tiden ud, nøle (jf. dræve 1 ).    jeg drøvte saalænge at Vognen var kjørt førend jeg kom tilbage. Cit.ca.1812.(MReinhardt.FE.I.38).   

  I. drøj, adj. [drωi'] (æda. drygh (ErLov. 1.41; ved misforstaaelse for de andre haandskrifters dryc, drik), glda. i ssgr. -dru (Kalk. IV.578), -dry (smst.III.685), ænyd. dru(g), drøg, drøff ofl. (om udbredelsen af disse dial.-former se Kort.49), oldn. drjúgr, sv. dryg, østfris. dreg; opr. sa. ord er III. dru og II. drøv, jf. sanddru, ædru samt II. og III. drøje)  1) om produkter, især levnedsmidler: som forslaar godt og (derfor) varer længe; som der er forslag i. Nybaget Brød er ikke saa drøit, som gammelt Brød.VSO. Agter De at kjøbe Herregaardssmør eller Bøndersmør? Bøndersmørret er nok det drøjeste.Goldschm.IV.121. Tørv er' ikke drøiere fordi Læsset koster mer'.FritzJürg. nr.11. Bang.L.329. Const.Kogeb.246.    (nu næppe br.) i videre anvendelse: som er til stede i rigelig mængde; stor. En god Flæske Skincke . . Fik jeg opledt, og deraf flængede jeg mig toe drøye Finceler (dvs.: “lunser”).KomGrønneg.I.179. *Din (dvs.: Lissabons) Arm var Skib paa Fart, du fisked med omkring, | Og fik saa drøy en Part af alle Verdens Ting.Brors.317. Hun lægger drøie Stykker for paa Tallerkenerne.VSO.   (mineral.) d. s. s. derb, djærv 1. (mineralet) danner drøje Masser, sjælden Krystaller.Sal.I.1094. 2) om arbejde, livsforhold olgn.: som volder besvær, møje, ubehag osv.; møjsommelig; svær. Omkostningen, som ieg giør baade her og der, vil blive temmelig drøig. Langebek.Breve.511. *heel drøit Arbeidet nu lod at torde ham blive.Bagges.Gieng. Till.26. Hrz.XVIII.415. Det var drøie Dage, disse første i Skolen.Drachm.EO.215. Det var ofte drøjt nok at skaffe det nødvendige, naar man var henvist til sig selv. AndNx.DM.II.119. Det var ligesom Mørket var tungere her paa Gaarden og Kulden skarpere; alt besværligt meldte sig drøjere, mere mættet med sit eget Væsen. smst.III.103. Det var en drøj Tur at køre rundt i flere Timer . . i en Temperatur, der nu var steget til 50° Réaumur.Arth Christ.KH.217. det maa . . være drøjt at være blind.Norman - Hans.MA.125. Min Kone har det sommetider drøjt, kan De tro. Det er ikke altid lige grinagtigt at være gift med mig.Kbh.²⁰/₁1920.8.sp.2.  3) om levende væsener, især personer (sjældnere om legemsdele): kraftigt og tungt bygget; svær; bred. *To Mand høy, fiir Mand drøy, | Op paa Socho Top hand (dvs.: Goliath) fløy.Brors.293. *En trivelig, rødmusset Bondepige | Med stærke, drøie Lemmer.Oehl.HJ.52. Vor Ven . . var bleven endeel drøiere.NAbrahams.Meddelelser. (1876).75. (Leonardo da Vincis) Heste ere altid meget tunge og drøje i Bygningen. JLange.II.218. Man tror, at de flamske Kvinder er drøje, brede.Brandes.XI.231. jf.: hun var drøj i sine Bevægelser.And Nx.DM.III.28. 4) om handlinger og ytringer: som vidner om kraft; voldsom; kraftig.    4.1) om slag olgn. *med Staven et Drag paa Nakken . . | Gav han ham drøit.Bagges.NblD.163. Det sidste Hug var det drøieste: den svære Mand styrtede, dødelig saaret, til Gulvet. Ing.KE.II.144. Mange Skuespillere fik drøje Knubs ved deres Deltagelse i Fodboldkampen.Blækspr.1919.6.    4.2) om ytring: som er paafaldende stærk i udtrykket; utilsløret; djærv. (at) laste det Troværdige, Drøje og Fyndige (i sproget) som plat og uædelt.Grundtv.LSk.35. *paa mine Læber boer | kun drøje Svar og hvasse Ord. Hostr.NF.38. (Tegnérs “Svea”) siger Sverig de drøje Sandheder, som Folkets Smigrere fortav.Brandes.III.526. Et Par Dage iforveien havde jeg modtaget en drøi Irettesættelse.Bergs.PP.71. (som adv.:) *har engang | Jeg noget drøit Jer sagt min Mening, Herre, | Forlad mig det.Hauch. DV.II.171. Du gaar til Helvede . . Det siger han lige saa aabent og lige saa drøjt, som det lyder; thi Sandheden taler altid rent ud.VBeck.LK.I.9. jf.: Han er bleven . . drøit fornærmet.Hrz.II.108.   grov; plump. Moth.D162. Nu kaldte han igjen med en drøi Ed.Ing.KE.I.103. *Du svarer kun med Skjældsord af de drøieste.GSiesby. EpisteltilCorsaren.(1846).24. Da han saae mig komme . . foer (han) ud paa Veien med en saa drøi Velkomsthilsen, at jeg ikke skal gjentage den her.Bergs.BR.160. jeg hørte jo nok, at de talte i drøje Udtryk om usædelige Ting.Rist.J.110. (som adv.:) *(han) svor og bandte dyrt og drøit. Winth.XI.196. franskdannet, belæst og drøjt vittig som han er.Brandes.XVIII.98. jf.: (Zola) skildrer et og andet Drøjtkomisk, men han er altid selv aldeles alvorlig. smst.VII.201. (jf. dryg S ).   1 (jf. branddrøj S ).    *Jeg sov nu, som jeg pleier efter Arbeide, drøit (: fast). Winth.VI.214. han er svært drøj (kry, vigtig), fordi han har lidt Penge. Jfr. dry. LollO.   3 (jf. krop-, mave-, rumpedrøj ).   

II. drøj, adj. se drøg.

  II. drøje, v. [ˈdrωiə] -ede. vbs. -else (s. d.). (æda. dryghæ, drughæ, fuldbyrde, ænyd. drøie; jf. oldn. drýgja, øge, fuldbyrde, sml. got. driugan, gøre krigstjeneste; afl. af I. drøj)  bevirke, at der bliver bedre forslag i noget (især: levnedsmidler); gøre drøj (I.1). (oftest m. præp. paa). han (blev) Skytte . . med rundeligt Udbytte. Man kan nok forestille sig, hvor behageligt det drøjede paa Spisekammerforraadet. Blich.IV.94. *Man siger, det paa Maden drøier, | Naar Folk sig lidt ved Sang fornøier.Wilst.D.I.120. For mange Smaafolk træder (tørrede fladfisk) i Stedet for Efteraarsslagtning og er gode at tage til for at drøje paa Grød og Kartofler ved Vintertide.Feilb.BL.4. Faarekroppene drøjede godt i Saltmadstønden.LandmB.II.302.   (nu næppe br.) m. obj. *Selv stakkels Bondemand | Er glad, at sine Kager | Ved dig (dvs.: bark) han drøie kan.CFrim.AS.145. Det drøier Sulet, at spise Brød til.MO.   (nu l. br.) i pass. Det maa drøies ud, ifald de alle skal faae noget deraf.VSO. opstuvede asparges kan drøjes med kartofler ┆  vbs. -else ell. -ning (jf. dog drøjne. Drøjning af Garveekstrakt. IngBygn.1944.133.sp.1. Drøjning af Smør. Sal.T.1941-42.293).   1 gøre drøj (I.1). 2 (drenge-spr. på Sorø Akademi) drøje sig, være drøj (I.4), grov over for en; tyrannisere (jf. Drøjeri S, drøjesyg S ). Jeg “drøjede mig” over en lille Dreng, og han har behandlet mig efter Fortjeneste. Thackeray.ForfængelighedensMarked.I.(overs.1877).84. Svendsen var en streng Kammerduks og ikke altid helt retfærdig. Lysten til at drøje sig kunde undertiden komme over ham. AStender.FriskMod!(1915).106. det kunde hænde, at en eller anden drøjede sig eller et Par kom op at slaas. Sorø.II.(1931).628. jf. den borgerlige Hans Svane blev Erkebiskop og .. kunde hævne sine Kammerater paa de unge Herrer af den gamle Adel, der havde “drøjet sig” over dem. VilhAnd.La.113.