et-steds, adv. [edˈsdæ(ð)s; i bet. 1 ogs. ˈedˌsdæðs] (især  ell. dial., jf. Feilb.) d. s. s. ensteds. vAph.(1759).88. 1) til II. en B (16). Det maa dog etsteds findes. VSO. *Etsteds maa dog bevares | Hvad Tiden tæred hen. PalM.Poes.II.309.   mods. andetsteds. en Betegnelse blev nødvendig etsteds, som andetsteds, f. Ex. formedelst en forandret Ordstilling ikke var det. Madv. KS.12. jf. et eller andetsteds u. andensteds sp.562. l.38. 2) til II. en C. Storm.(Rahb. LB.I.232). *Min Fætter Baggesen, med Fornavn Jens, | Er født et Steds paa Jorden | I Norden, | I en Slags Søeflek. Bagges.I.231. *her etsteds skal boe en Mand, der handler | Med smukke Heste. Hrz.DY. 12. Bøgh.I.144. en Landsby etsteds paa den sjællandske Kyst. VilhAnd.HP.14. jf.: Vi spiste til Middag sammen . . Saa skulde hver af dem  etsteds hen. Goldschm.VI. 180.   om sted i en bog olgn.: Jeg har læst etsteds, at vore Fødselsdage kunne sammenlignes med Milepæle. Gylb.(1849).IX. 139. “Hvis I ikke faar ham hængt mellem Jer, saa faar Galgen ikke sin Ret,” – hedder det et Steds hos Shakespeare. HMatthiess.BG.82. (om trykket: et| steds: modsat intetsteds, forskjellig fra | et| steds: modsat andetsteds. CFBruun.OmAkcenten.(1885).19). (jf. anden-, ingen-, nogensteds og I. Sted 7.3 ).   2 550,54 jf. etsteds-fra alicunde .. nogenstedsfra, etstedsfra . Arnesen.LatinskOrdbog.(1848).150.