evasiv, adj. adv. -t ell. (m. lat. form) evasive. (fra fr. évasif, dannet til lat. part. evasum, af evadere, gå ud, undvige; litt.
ell. fagl.) især om ytring olgn.: undvigende. endnu kan jeg Intet sige om Udfaldet. Jeg har talt med Prinds Christian. Han svarede mig evasive. Ørst.Br.I.280(år 1809). evasiv og evasorisk, som tjener til Udflugt el. Paaskud. Meyer.¹(1837). Jenny Lind .. har givet ham et evasivt Svar, hvoraf dog Resultatet var .. at hun nok kom til September. Cit.1846.(HCAnd.BCÆ.I.289). vi ser gerne at De ikke lader mulige evasive eller afglidende træk i Deres bevidsthedsliv få overtaget. HenrikBjelke.Trap.(1970).29.