fejl-slaa, v. [III.1] part. -slagen ell. (l. br.) -slaaet; vbs. -slaaelse (Ruge. FT.321), jf. -slag, -slagning. (nu næppe br. uden for part.;  ell. (se ndf.) bot.) d. s. s. slaa fejl (se u. III. fejl 1). vAph.(1764). Et feilslaget Haab har for evig tilintetgiort deres Livs Lykke. Oehl.Øen.(1824).II. 160. feilslagne Forventninger.Mynst.Jonstr. 18. en daarlig og feilslaaet Plan. Molb. EL.44. fejlslaaende Beregninger. PVJac. Breve.223.   spec. (bot.) om plantedel, som ikke er kommet til fuld udvikling. feilslaaede Støvdragere. Drejer.BotTerm.86. Forbladene ere (hos mange blomster) fejlslagne. Warm.Bot.574. et fejlslagent Sværmeri for en ung Tante. BilleskovJ.DD.III.395. de bitre minder fra et fejlslagent liv. TDitlevsen.Ansigerne.(1968).14.