flyve-, i ssgr. (nu l. br. i rigsspr. fly(e)- (se u. Flyve-fisk, -gal, -galop, -røn, -sand), flyv- (se u. Flyve-fisk, -hast, -hede, -rend, -sand, -sindet); nu kun dial.: fløj- (se u. Flyve-røn, -skytte, jf. Fløjfisk og bornh. floisan, flyvesand. Esp.77); tabt i rigsspr., men endnu i dial.: flu(e)- (se u. -havre, -hede, -post, -rend, -røn, -spring; jf. flug- i ssgr.). (ænyd. fly-, flyv(e)-   fløj-, ænyd. fløy(e)-, vist af sideformen fløje (se flyve), jf. dog no. fløy-, oldn. flaug(ar)-, af oldn. flaug, f., flugt   flu(e)-, ænyd. flu(e)-, er vistnok identisk med ænyd. flug (oldn. flug, flugr, flugt (se Flug), jf. glda. flogh draghe, oldn. flugdreki, -dýr ofl.), men muligt paavirket af flue, sideform til flyve) især (hvor intet andet er bemærket) af flyve 1.1.    til flyve 1.2 er i de senere aar dannet en mængde ssgr. (af hvilke kun enkelte er medtaget ndf.), fx. -dragt, -hjælm, -kunst, -lærer, -løjtnant, -opvisning, -rekord, -skole, -stævne, -tur, -uge, -ulykke, -væsen, -øvelse ofl. (jf. Fly- S, Flyver- S ).   

  flyve, v. [ˈfly·və, dagl. ell. vulg. ogs. ˈfly·ə, ˈflyuə] (nu kun foræld. (sj.) ell. dial. (sjæll.) flue. HFEw.KT.I.183 (se u. bet. 4.3). Brøndum-Nielsen.(Dyrerim.VI). MKrist.Nydansk.(1906).77. – nu sj. i skrift: fly(e). Moth.F245. Holb.Didr.2sc. Rahb.PoetF.II. 55. Kielsen.Naturhist.II.(1809).173. Bønnelycke.Sp.294. Kort.49.114. – nu kun dial. og foræld.: fløje. KomGrønneg.I.88. Stub.³142. Blaum.AH.314. Jørg.Danimarca.(1921).19. Kort.49). præs. flyver [ˈfly^?vər, dagl. ell. vulg. ogs. ˈfly^?ər, ˈflyu'ər] (flýver. Høysg.AG.89); præt. fløj [flωi'] (smst.); part. fløjet [ˈflωiət] ell. (nu især jy.) fløjen [ˈflωi(ə)n] (Moth.F245. Høysg.AG.89. Hauch.SD.I.171. Kort.147; i forb. m. være styret af et ord i flt.: Moth. F246), flt. fløjne ell. (l. br.) fløjede (Schand. F.343. Sal.²III.941). vbs. -ning (s. d.), jf. Flugt. (glda. flywæ, flyghæ, fly, fluæ, æda. flyghæ, oldn. fljúga, eng. fly, ty. fliegen, jf. got. usflaugjan, faa til at flyve; ubeslægtet m. I. fly, men undertiden (p. gr. af sammenfaldet i formen fly) paavirket af dette ord, sml. Holb.Orthogr.107) 1)  bevæge sig gennem luften v. hj. af vinger, kunstige flyveredskaber olgn.     1.1) i egl. bet., om dyr (fugle, insekter osv.) ell. andre væsener, der er (ell. tænkes) udrustede m. vinger olgn. Fugle skulle flyve over Jorden. 1Mos.1.20. Høskrækkerne bredte sig ud og fløi bort. Nah.3.16. en Hob Fugle og flyvende Dyr, som jeg dog ikke kiendte. Robinson.I.84. *Nu vaagne alle Guds Fugle smaa, | De flyve fra Reden og sjunge. Ing.RSE.VII.236. *Den Have, Guds Engle flyver i, | Vil Jesus for os oplukke. smst.232. *Flyv, Fugl! flyv over Furresøens Vove! Winth.I.68. *Far, hvor flyver Svanerne hen? Holstein.D.56. *Der fløj en liden Sommerfugl | hen over Bondens Tag. Aakj.SamledeDigte.II.(1912).67. jf.: (dykænderne) dykke lodret ned og bruge kun Fødderne; de kunne ikke “flyve” under Vandet som f. Eks. Alkefuglene. Sal.XVIII.844.     i faste forb. og talem. flyve op, (spec.) om høns: (mod aften) flyve op paa pinden for at sove. Moth.F246. Solen gik ned og Hønsene fløi op. HCAnd. VI.156. især i talem. fra høns fløj op, til høns fløj ned, egl.: (varende) en nat over; nu i al alm. som udtr. for noget kortvarigt. den gode Mand har været i Tydskland, fra Høns fløi op og til de fløi ned igjen. PAHeib.Sk.II.86. tage sig sammen formaaede han kun fra Høns flyver op, til de flyver ned. LivetsLygtemænd.(1902). 122. jf.: den Slags Fornøjelser var jo sjældent saa langvarige, de varede fra sildig Midaften, til Høns fløj op. NordsjællF. I.149. fuglen var fløjet, lade den fugl flyve olgn., se Fugl. det er fløjet bort med vildgæssene olgn., se Vildgaas.   være fløjet, være forsvunden; være forbi ell. borte; være fløjten. *Ja, nu er Eders Planer fløine! | Jert smukke Slot I neppe faaer | At see igjen i dette Aar! Hrz.IX. 202. *De skønne Drømme, di var fløjne, | Den nye Hat var liesaa. Bøgh.D.II.121. jf. udtr. lade den fugl flyve u. Fugl: Uden Tvivl har hun . . havt den Drøm at blive (Napoleons) sideordnede Veninde. Det var med Sorg, at hun maatte lade Tanken flyve. Brandes.IV.98. talem. (nu l. br.): Det er ondt at flyve, før man bliver fjedret. Mau.I.230. ogs.: Flyv ikke, før du faar Vinger (Fjer). smst. Saa flyver hver Fugl, som den er fjedret. smst.2219. (l. br.:) *Hvo høit vil flyve, falder ofte ned. Oehl.A.184. (jf. Mau.1868f.). stegte duer flyver en i munden olgn., se u. I. Due 1.3.    part. flyvende som adj. i faste forb. flyvende drage, se II. Drage 3.  flyvende fisk, (nu l. br.) d. s. s. Flyvefisk 1. vAph.(1759). Funke.(1801).I.344. flyvende frø, hund, vildt, se Frø, Hund, Vildt.   flyvende post (jf. Flyvepost). 1. (l. br.) befordring af postsager gennem luften, fx. v. hj. af brevduer ell. (jf. bet. 1.2) flyvemaskiner; ogs. om det, der befordres, ell. den (dem), der befordrer det. Vindens flyvende Post. Goldschm.VIII.148 (jf. bet. 2.1). Kjøbenhavns flyvende Post. Heib. (titel paa et periodisk skrift, 1827ff., hvis titelvignet var et vinget, flyvende postbud). 2. (jf. bet. 3.1; nu næppe br.) hurtig post; ilpost. D&H.    (sj.) m. indholds-obj.: man . . kand lære Duer at bære Breve, ligesom de flyve Post i de Østlige Lande fra een Stad til en anden. Eilsch.Font.168. m. angivelse af en vejs længde: en svale kan flyve mange mil uden at blive træt ┆   (l. br.) refl.: bringe sig i en vis tilstand ved at flyve. (m. tilføjet adj.). fuglen har fløjet sig træt ┆ D&H.     1.2) paa kunstig maade, v. hj. af flyvemaskine, ballon osv., bevæge sig gennem luften. MPlets.DenEngelskeFlyveresReisebeskrivelse.(overs.1774).2. en Flyver er fløjet fra København til Kristiania. VoreHerrer. 1920.Nr.9.30. jf.: “Den flyvende Baad”, som Jesuiten Lana foreslog allerede 1680, skulde bæres oppe af fire store Balloner af meget tyndt Kobberblik. OpfB.²III.398. flyvende post, se u. bet. 1.1 (jf. Flyvepost 2).     (fagl.) trans.: føre (en flyvemaskine). Det var første Gang, han fløj Maskinen paa en længere Tur. Pol.³/₇1919.10.sp.6. ogs. i forb. m. ind, til: flyve en maskine ind ell. til (dvs.: prøve den, inden den bliver taget i brug) ┆  2) især m. tings-subj.: bevæge sig gennem luften paa lignende maade som en fugl (især: efter at være sat i bevægelse af en ydre kraft, jf. bet. 3.2).    2.1) i alm. Du skal ikke frygte . . for Pilen, som flyver om Dagen. Ps.91.5. *Man Skole-Bøger saae om Ørene at flyve. Holb.Paars.54. (maanen) glimtede ustadigt . . mellem flyvende Skyer. Ing.KE.I.52. *Omkring fløj saa vide de Splinter – | Det var en Salut uden Finter. Blich.D.II. 130. flyvende Edderkoppespind blinked gennem Luften. JPJac.I.161. flaget fløj til vejrs ┆ upers.: *Det fløj med Papirer | på Bordet, hvor han skrev, | det ruskede i Vinduet (ved vindstødet).Rørd.GD.266. uegl.: *Øiet flyver omkring, som om utaalmodigt det søgte, | Den, der formaste sig tør at vove Livet mod ham. Holst.II.153.     flyvende hollænder, se Hollænder. flyvende røn (ell. majrøn. JTusch.232), (dial.) d. s. s. Flyverøn 1. Thiele.III.52. flyvende sand, (nu l. br.) d. s. s. Flyvesand. VSO. (u. Flyvesand). flyvende sommer, se Sommer.   (jf. bet. 3.1) om stærk vind. *denne Jord, hvor Alting vexler: | Hvor Stormen flyver og hvor Bølgen stiger. PalM.III.121. (jf. bet. 2.2:) hun sad og lod Blæsten flyve med sit lange Haar. HCAnd. V.87. flyvende storm olgn., (nu næppe br.) heftig, stærk storm. vAph.(1759). flyvende Storm og rivende Strøm. Grundtv. Snorre.I.279. sa.Heimd.36.    2.2) (især ) om ting (især sammenrullelige tøjstykker, der er fastgjort til en stang olgn.): blive foldet ud ell. bevæges hid og did af vinden; flagre. Holstenerne . . lode deres Faner flyve. Holb.DH.I.567. deres fiæsede Paruquer, der skal fløye om dem som et stort Rocke Hôd fuld af Blaar.KomGrønneg.I.88. *saa længe Danmark staar | Og Danebrog kan flyve. Grundtv.PS.VII.513. *De graae Haar fløi for Vinden.Holst.I.146. flyvende faner, se I. Fane 1. jf.: han (drog) med flyvende Bannere ind paa Tinget. Molb.DH.II. 429.    om klædedragt: Hun er meget for at klæde sig flyvende. VSO.II.115. flyvende Gevandter. Ing.VS.II.193.   (jf. eng. fly; sj.) trans.: (de) tyske Oceanflyvere . . der tidligere havde fløjet Hamborg-Amerika-Liniens . . Kontorflag. BerlTid.³¹/₃1918.M.7.sp. 1.     om skøde: være løsnet saa meget, at sejlet blæser frit ud. IdrætsB.I.363. flyvende jager, klyver, jager, klyver, som ikke vandrer paa en stander, men sættes v. hj. af en udhaler, faldet og skøderne (jf. Flygert). Funch.MarO.II.37. Wolfh.MarO.322. Scheller.MarO.226.   uegl., i forb. som: flyvende bro, se u. I. Bro 1 (jf. u. 4.2). flyvende færge, et til et anker fæstet fartøj, der af strømmen i en bue føres over en flod (jf. flyvende bro). D&H. flyvende segl, (jf. fr. cachet volant; sj.) aabent segl, som kun er fæstnet til det overfoldede blad. D&H.    2.3) (jf. bet. 4.1; især ) billedl. ell. overf. anv. af bet. 2.1; ofte uden udpræget forestilling om bevægelse i rummet. Man burde fortænke Friherren det meget, at han . . vilde lade et saadant Skrift flyve ud i Verden. CP Rothe.MQ.II.568. *Det var hin lille Plovdreng fra Birkinde By, | Hans Navn fløi over Danmark med folkeligt Ry. Ing.RSE. VIII.294. *Da man troede, Danmarks Drot | Slumred alt i Graven rolig, | Fløi en Tale fast utrolig | Gjennem By og Land og Slot.Hauch.SD.II.304. de mægtige Ord om Frihed og Folkelighed var fløjede paa Vinger Landet rundt. Schand.F.343. jf.: Udi Wien gik en flyende Tiende, at Store Hertugen af Florentz haver udvaldt dend Beyerske Printz . . til sin Efterfølgere. ExtrRel.²/₁₀1722.4. (jf. Flyvetidende).   flyvende blad olgn., (nu næppe br.) blad, som p. gr. af ringe omfang hurtigt og let kan omdeles; især om blad, skrift, hvis indhold er beregnet for øjeblikket (jf. Flyve-blad, -skrift, flyvende post 1 (u. bet. 1.1) samt I. Blad 3.3). Blant disse flyvende Blade . . ere een Deel ret sindrige, artige og efterrettelige. EPont.Men.II.240. at giøre dem (dvs.: allegorier) forstaaelige ved flyvende Sedler. Wiedewelt.T.32.    om tankens ell. fantasiens stræben ell. flugt (jf. højtflyvende). *Paa (Tiberens) Bølger dvæled mit Øie. | Meer skjøn dog var Jomfruens bølgende Barm, | Naar Tankerne fløi mod det Høie. Ing.RSE.VI.203. *De Tanker, der flyve som Svaner over Sø, | Til Under for de fjerneste Lande. Hauch.SD.I.191. jf.: det (var) lykkedes hans (dvs.: Tycho Brahes) Forfølgere at slappe disse Vinger, hvormed han havde fløiet dem for høit. Heib.Pros.IX.235. (poet., sj.) m. obj.: Forsøg paa igen at flyve den gamle, sværmeriske Flugt. JPJac.II.10. 3) (videre udvikling af bet. 1) om hurtig, pludselig ell. stærk bevægelse i alm.     3.1) bevæge sig hurtigt (fare, ile, styrte osv.). De Italienske Fruentimmer . . kom flyvendes udaf Cahytten, med Haaret om Ørene. Overs.afHolbLevned.90. *(jeg) fløi, meer end gik, til den Yndiges Buur.Bagges. V.129. “skynd jer!” – “Jeg iler, jeg flyver!” Heib.Poet.III.423. *Skibet fløi afsted, | Hvorpaa min Elskte sad. Winth.SS.75. de gamle Mennesker . . sér paa Børnenes Leg. Toppen flyver – Børnene skriger. Leop.HT.114. Karen . . var fløjet til Vinduet.ChrEngelst.(GadsMag.1921.511). jf. (m. overgang til bet. 4.3): *var med dine Nympher ei du kommen, | Var Skatten fløiet af (dvs.: blevet sendt) til Macedonien. PalM. VI.101. i forb. m.  fare: Harald Haarfager flyver og farer, baade til Lands og Vands, med sin udvalgte, uimodstaaelige Kæmpe-Trop. Grundtv.BrS.312. Thorsen.120. støjen eller (ell. og) fløjen, se støjen.   i forsk. faste udtr., som betegner udslag af stærke ell. heftige følelser over for nogen ell. noget. flyve (en) om halsen, flyve i armene paa (en) olgn. *Hun fløi i hans Arme saa munter og kjæk. Winth.VI.242. *Ham fløi om Halsen Trine i samme Herrens Stund, | Hun var ei mere bange. Aarestr.21. Schand.F.160.    i særlige forb. flyve i ell. paa (en), (dagl.) pludselig angribe ell. overfalde; ogs. i videre bet.: angribe med ord; skælde ud; skændes med. Hunden fløi paa ham, og beed ham i Benet. VSO. *aldrig er løs Hund paa Tyven fløiet | Saa snelt. CKMolb.Dante.I.128. jeg tør næsten ikke vise mig i Brogade, naar han er hjemme, for jeg flyver strax i ham og laver en Scene. GyrLemche.NA.321. flyve   i haarene paa (en) olgn., se Haar. flyve op, (dagl.) fare op; ogs.: blive hidsig, vred. Engang imellem kunde han reverenter talt flyve op, over slet ingen Ting; han raste som en Flagellant-Epidemi imellem Matroserne.AKohl.MP.I.49. jf. Feilb. (sml. u. bet. 1.1:) Brandt er tosset, sagde Frøken Brun . .: hun flyver op ligesom Hønsene. Bang.L.4. flyve til, (dagl.) ile til. havde jeg ikke fløiet til med nogle Andre og stoppet Skjødet i Forhaand og løsnet læe Bras, havde Manden mistet sit Been. JJPaludan. Er.106. e. br. (nu l. br.) fare af sted: bi at tage dine Ben med, du flyver jo til som et vindt Hjul i en skæv Vej. JPJac.I.159. part. flyvende som adj.: være flyvende i det, (jf. bet. 4.1; dial.) være fremfusende. Feilb. som forstærkende adv.: i høj grad; umaadelig; især i forb. flyvende gal (jf. flyvegal). saa flyvende gal som Kongen nu gjorde sig, var det umueligt at faae et Ord indført. Grundtv.Snorre.I.193. sa.Saxo.II.146. Gadeordb.²     3.2) (jf. bet. 2) blive kastet, drevet, slynget (i en vis retning); fare; falde; ryge. Hendes lille stakkels Fidelle, som kom imod ham og logrede med Rumpen sparkede hand hen ad Gulvet saa den fløj.KomGrønneg.II.162. Om (valgtribunen) er der en Trængsel . . her flyve stundom fordærvede Appelsiner . . i Hovedet paa Taleren. HCAnd.XII.210. *I hendes Løb paa Trappen | Guldkammen fløi af Haaret.Aarestr.193. han faldt med begge Benene i Vejret, og Kanepisken fløj langt hen ad Torvet. Schand.F.36. (jf. bet. 2.1:) Jeg flaar min Feltflaske af min Livrem, Proppen flyr af og jeg sætter Flasken for hans Mund. Bønnelycke.Sp.294.    flyve i luften (se Luft) ell. (nu næppe br.) flyve op (Tode.S.14), blive slynget op i luften som følge af eksplosion olgn.; springe i luften. † flyve i Veyret af Vrede. vAph.(1759). (m. overgang til bet. 3.1 slutn.:) flyve i flint, se Flint.   m. overgang til bet. 2.1 og 2; flyve op ell. til, om døre, vinduer olgn.: blive slaaet ell. blæst op ell. til. *op fløi Porten, Laasen sprang. Bagges.NblD. 357. Vinduet fløi til. HCAnd.I.303. med Eet fløi Døren op og begge de omtalte Søstre styrtede ind. Gylb.EA.15. Etlar.GH. II.163. (han) trak sit Guldur frem, lod Springkapselen flyve op. Buchh.UH.47.    3.3) part. flyvende som adj. (jf. u. bet. 3.1 slutn.).    om person ell. ting: som hurtig og let kan flytte sig ell. skifte plads; ogs.: som hurtig ell. let kan flyttes ell. sendes fra et sted til et andet. flyvende batteri, ⚔ i belejringskrigen: (felt)batteri, som køres op, hvor der er brug for det (jf. flygtigt batteri u. flygtig 4). MilTeknO.76. flyvende blind, se blind 10.4. flyvende blindemand, se Blindemand. flyvende dommere, domstol olgn., (l. br.) dommere, som rejser rundt i landet og holder dom. flyvende Kommissions-Dommere. JakKnu. LU.93. “En flyvende Domstol” . . er forekommet yderst sjældent i dansk Retspleje. Riget.²/₁1913.5.sp.3. flyvende eskadre,  eskadre af hurtigsejlende skibe, som anvendes til rekognoscering, pludselige overfald olgn. Wolfh.MarO.490. Sal.²VIII.300.   flyvende kolonne, korps, ⚔ kolonne, korps m. stor bevægelighed og operationsfrihed. Soldater af det flyvende Corps. CBernh.II.171. MilTeknO.76. De “flyvende Kolonner” (af sanitetsvæsenet) gik frem i første Linie og hentede de saarede. MilTidsskr.1905.38. Sal.²VIII.301. flyvende korrespondent, korrespondent, som sendes rundt til skuepladserne for (verdens)begivenheder. Pont. A.129. JVJens.NA.104.     i forb. m. ord som Fart, Karriere: *Da kommer Hr. Rabe med flyvende Fart. Sort.HS.E4^r. Skibet . . skjød en flyvende Fart mellem de grønne Kyster. HCAnd.IX.94. nu sidder hun op overskrævs, og farer saa afsted over Stok og Steen i den meest flyvende Carriere. StBille.Gal.III.20. Det var “expres train”; i flyvende Flugt, uden Rast eller Hvile. HCAnd.XII.212. flyvende firspring, se Firspring. flyvende start, (sport.) start, hvorved hestene, kapsejlerne osv. passerer startlinien i fart. Wolfh.MarO.372. IdrætsB.II.823.   flyvende post (dvs.: ilpost), se u. bet. 1.1. 4) (jf. bet. 2.3) især m. abstr. subj.: billedl. ell. overf. anv. af bet. 3.    4.1) bevæge sig hurtigt og let; gaa rask, let. Pigen er rap i Hænderne; al hendes Gjerning flyver for hende. Høysg.S.83. det let skizzerede Arbeide fløi med Bifald over Scenen. HC And.XI.253.   flyve en bog olgn. igennem, gennemlæse ell. gennemgaa hurtigt ell. flygtigt. dette er nu en gammel Dato, et gammelagtigt Brev, naar De faar det . . dog, De flyver det alligevel gerne igennem. sa.(BerlTid.²⁴/₅1922.Aft.3.sp.1). D&H.    part. flyvende som adj. 1. (nu næppe br.) i forb. som det gaar flyvende, det gaar rask, let. Det gaaer flyvende for hende. VSO. 2. (nu vist kun dial.) om mennesker og deres egenskaber: som er i stand til, ell. som vidner om evne til, at handle og tænke rask; hurtig. (ofte m. bibet. af “flygtig”). deres Portrait er i Særdeleshed mærkværdigt, som formedelst deres flyvende Hoveder vil giøre Alting, som fatter en Ting i en Hast, men ey indseer den grundig. Overs.afHolbLevned.236. (man) havde forhaanet mig for min Ubetænksomhed og flyvende Fattekraft. Bagges.NK.295. Hun er flyvende i sin Gierning. VSO. en Bondeslægt, der . . var kjendelig paa . . et eiendommeligt travlt – de andre Hedeboer kaldte det “flyvende” – Væsen. Thyreg.S.2.     4.2) komme ell. opstaa pludseligt ell. overraskende (for atter at forsvinde); om tanke, ytring olgn.: pludselig sagde Frøkenen, som fløj det fra hende . .: “Men Kroen er værst.” . . “Det var derfor, vi havde sat et Par Stuer istand ovre hos os saadan.” Bang.DuF.199. Det fløj mig gennem Hovedet (dvs.: jeg kom pludselig paa den tanke), at dette var den eneste Måde, vi kunde hjælpe Helga. ESkram.UB.150.    (jf. bet. 3.3) part. flyvende som adj.: som opstaar, kommer, sker, udføres hurtigt, pludseligt ell. overraskende. flyvende Smerter i Ledemodene. Tode.ST.II.27. det stemmede jo fuldkommen overeens med Naomis Characteer, pludseligt at faae den flyvende Idee at reise til Fyen, og strax sætte det iværk. HCAnd.III.269. de flyvende Farver, den (dvs.: en straalende boble) laante hvert . . Billed. JPJac.I.173. flyvende brand, (vet.) infektionssygdom (hos kvæget), som opstaar pludselig (miltbrandsemfysem). Sal.VI.743. flyvende gigt, (dagl.) d. s. s. Flyvegigt. Pamela.III.134. Pol.²⁸/₁₁1920.6.sp.5. jf.: Hille den flyvende Syge! sikken et Tilbud! Hostr.SpT.III.17. flyvende hede, (l. br.) d.s.s. Flyvehede. Sal.²VIII.291. flyvende sape, ⚔ sape, som anlægges hurtigt og overraskende for fjenden (mods. skridtvis sape). Feltarb.49. Sal.²VIII.301.   ogs.: som varer ell. bestaar i kortere tid; midlertidig (mods. fast 1.1). flyvende bro, (nu næppe br.; jf. u. bet. 2.2) feltbro, der slaas over en flod og straks afbrydes efter benyttelsen. vAph.(1772). II.249. flyvende lejr, (nu l. br.) midlertidig lejr; feltlejr. vAph.(1759). flyvende planteskole, (fagl.) planteskole, som anlægges paa ell. umiddelbart ved et kulturareal for at yde planter til dette. Sal.²VIII. 301.     4.3) (især ) svinde hurtigt hen; forsvinde. (om tiden:) *Vor Tid flyver hen under Arbeid og Bøn. Bagges.Ungd.II.151. den enkelte Dag kan krybe langsomt nok afsted, men . . Aarene flyver. Pont.LP.VIII. 165.   (foræld.) talem. Faverhed er fluende Vare og farende. Mau.1827. HFEw.KT.I. 183.præs. flyver ell. (sj., i vers ell. dagl.) fly(e)r (PalM.1 II.144(i vers ). *Og de to gamle Lærker, | de flyr saa tæt omkring. Bergstedt.Børnesange.(1932).24. BerlTid.22/12 1935.Sønd.22.sp.1(se bet. 3.1 ndf. )).   1,14 part. fløjet ell. (sj.) flyvet (HCAnd.Dagb.I.460.VII.100. sa.BH.149).   1.1 i egl. bet., om dyr (fugle, insekter olgn.) med vinger. (jf. bl.a. bort-, hen- 1, om-, op-, udflyve ).    i faste forb. og talem. 1,17 flyve op. 1. om høns. (jf. flyve til rane / I. Rane 3 ).    2. om fuglevildt: lette (V.9.2). den Støj, den (: kubeduen) gør, naar den flyver op. BøvP.III.121.   1,64 være fløjet, være forsvundet. Jeg har set hans (: flygtningens) Spor i Sneen, men selv var han fløjet. Pont.EV.74.    højt at flyve, dybt at falde olgn., (jf. sp.2,13 og II. klyve slutn.,II. stige 2.1 slutn.). *højt at flyve, dybt at falde, | av, der slog jeg min finalle. OrdbS.(revyvise 1940'erne ). den Interesse man altid vil nære for, hvordan et Menneske finder sin Holdning efter at have fløjet højt og faldet dybt. EFrederiksen.UL.12. flyve højere end vingerne bærer, se I. Vinge 2.2. flyve før man får vinger, se I. Vinge 2.3. skaden flyver aldrig så højt, at halen følger jo med, se II. Skade 1, jf. u. I. Hejre 1 slutn. når viseren er borte, flyver bierne vilde ell. vildt, se II. Viser 3. før skal jeg se en ko flyve, det er umuligt, se Ko 2.2.    part. flyvende som adj. i faste forb. (jf. flok-, højt-, snarflyvende ). “Den flyvende Hjort” (brugt 1795 om eghjort, Lucanus cervus). KLHenriksen.Da.Insektnavne.(1944).35(jf. Flyvehjort ). den flyvende Luus (brugt ca. 1770 om vinget bladlus). smst.69.   2,17 flyvende fisk. ældre: Jacobæus.Rejsebog1671-92.(udg.1910).59(navn på dansk fregat ).   2,20 flyvende post. 1. ældre: den flyvende Post .. og andre nye Tidender. CPRothe.JN.73.    den flyvende jæger, se Jæger 1.4. flyvende kuffert (HCAnd.E.I.54) ell. tæppe (se u. I. Tæppe 1 ). flyvende myg, se I. Myg 2.2.    m. indholds-obj. m. subj.-skifte *Med Hørstrups “Tolisasje” (: totalisator) gaar det ikke rigtig godt, | han flyver mange Løb (: med brevduer) , har kun en enkelt Præmie faa't. vise 17/9 1938.OrdbL.   1.2 om (fører af, person i) luftfartøj. (jf. af- S, svæveflyve samt lavt- S, velflyvende ). De flyvende enheder omfatter: Eskadrillerne samt flyvende enheder til særlige formål. Lov nr.276 18/6 1951.§34. billedl. (slang ) (brand) køretøjet flyver lavt (: kører stærkt). Bom.S.II.33. flyvende fæstning, (jf. flydende fæstning / Fæstning 2 S ). 1. om styrbart luftskib til krigsbrug. Frem.VorJord.7/4 1901.4.sp.1. 2. (efter eng. flying fortress ) svært bombefly i brug under 2. verdenskrig. Sal.T.1941-42.454. Den mest kendte Bomber til Flyvning i store Højder .. er Boeing Flying Fortress, den flyvende Fæstning. Det moderne Luftvaaben.(1943).59.    trans. (1922: fagl., senere i alm. sprog).    (jf. ind- 2, prøveflyve ). transportere med flyvemaskine Da Isskruningerne antog deres for Trafiken faretruende Karakter, satte vi os straks i Bevægelse for at undersøge Muligheden for at flyve vore Blade over til Fyn og Jylland. Pol.17/2 1929.11.sp.6. m. resultat-obj. (sj. ) jeg (var) i København for at “røgflyve”. Jeg fløj en Mængde Reklamer paa Himlen ved København. Ekstrabl.20/8 1934.1.sp.1.   2 især m. tings-subj.: bevæge sig gennem luften på lignende måde som en fugl. 2.1 i alm. 3,3 uegl. ældre: disse dybe Suk og milde Øyen .. flyve (ikke) hen i taaget. JRPaulli.SB.(se I. Taag sp.458,21    part. flyvende brugt som adj. *Dér staar han lænket den flyvende Skipper | paa Spøgelseskibet og fører de Døde | under den hvide Maane. JVJens.Di.23(jf. den flyvende hollænder / Hollænder ). flyvende ild, se I. Ild 1.2. flyvende mare, flyverøn, se I. Mare. den flyvende skrædder, om mælkebøttefrø, se Skrædder 4.3. flyvende tallerken, se Tallerken S. jf. Flyvetallerken Flyvetallerkener . BerlTid.28/10 1954.Aft.1.sp.7. flyvende trapez, se Trapez 2.   2.2 blive foldet ud ell. bevæges af vinden; flagre. om klædedragt. foldede og flyvende Gevander. 1737.(se u. Gevandt ). *Paa fugtig Asfalt cykler | en Flok sommerfagre Piger. | De korte klare Kjoler | flyver ideligt fra Knæene. JVJens.Di.3 133.    (sø.). Vinden (kom) over dem med en saadan Kraft, at man maatte lade Alting flyve undtagen Merseskiøder. ArchivSøvæsen.XIII.(1841).181. lade Sejlene flyve. OrdbS.(1938).   3.1 bevæge sig hurtigt (styrte, ile osv.). Imorgen flyver jeg (med jernbane fra Göttingen) til Eisenach. HCAnd.BH.21. Knubs sku' du ha', saa du fløjer (: således som du føjter om) med det Helvedes Rak. Bang.DuF.37. da kom Helena pludselig flyvende hjem til sin Fader .. nu skulde hun nok hjælpe ham. MartinAHans.A.172.   4,44 i forb. m. fare : (børnene) fly'er og farer .. rundt med deres Kammerater. BerlTid.22/12 1935.Sønd.22.sp.1. De for og fløj for at gøre det festligt. IBentzon.(Søndags-B.T.21/10 1952.6.sp.2).    i særlige forb. flyve i ell. på en . (hunden) var fløiet i ham, og havde bidt ham i Laaret. Rahb.Tilsk.1793.262. flyve i skægget ell. i toppen på hinanden, se I. Skæg 1.3, I. Top 4.2.   4,66 flyve op. jeg (har) lært af min mand at være mere behersket og ligevægtig. Før i tiden 'fløj jeg op', så snart der var noget særligt på færde. Alt for damerne.6/1 1953.21.sp.3. flyve op som en løve og falde ned som et lam, se I. Løve 3.    flyve sammen, (ældre spr.) fare sammen. Hun vilde falde ham om Halsen; i det samme flye de sammen, og de see begge til Døren. Skuesp.IX.74.   3.2 blive kastet, drevet, slynget (i en vis retning). *Først hiver han henrykt | sin Hat op paa Scenen. | Derpaa flyver Paraplyen, | som Pigerne (: syngepigerne) ogsaa parerer. JVJens.Di.33.    flyve i luften ell. flyve op, springe i luften. Admiral Grabows Skib kom i Brand, og fløy op. Slange.ChrIV.1263.   3.3 part. flyvende som adj. Omstilling af Signalhaandtaget til “Kør”-Stilling fordrer Indlaasning af den fælles (saakaldte “flyvende”) Nøgle i Signaltrækbukkens Laas. TeknLeks.II.483. kortspils-udtr. (jf. flyvende blind / blind 10.4, flyvende Blindemand / Blindemand ) *I Vinter han havde sit Spilleparti, | Med Meyer, Arnold, en flyvende Fjer'e. vise 14/8 1887.OrdbL.   6,3 flyvende korps. om ikke-militære forhold Der er noget, der hedder Hedeselskabets flyvende Korps. Det bestaar af et Par Hundrede tidligere Arbejdsløse. Socialdem.28/11 1938.9.sp.1. Det flyvende Korps med selve Politikommissær Odense i Spidsen. Scherfig.Id.8(jf. Flyver 3.1 S ).    den flyvende tækkemand (delvis til bet. 4), se Tækkemand.    flyvende start. uegl. Magasin giver Aarets Frakkemode en flyvende Start med en stor Kollektion. MagasinNyt.okt.1947.    flyvende trav, se I. Trav 1.4.   4.1 bevæge sig hurtigt og let. part. flyvende som adj. ell. adv. 1. (nu næppe br. udgår). yngre: Her var en springflod af arbejde, alt skulle gå flyvende fra hånden. KnudAnd.SK.46.   4.2 komme ell. opstå pludseligt ell. overraskende. Der fløj et lille Smil frem fra Lægens Øjne – rakt (: lige, direkte) ind i Fabrikantens Ansigt. Bang.DuF.441. *Hede skal flyve paa dig og vige igen for Kulde. JVJens.Di.13(jf. flyve på en u . bet. 3.1 sygdom flyver på, men kryber af, se krybe 3.1.    part. flyvende som adj. flyvende jigt (jf. sp.7,15) osv., se I. Jægt, II. Kuller 1, I. Værk.   4.3 svinde hurtigt hen. (jf. bort-, henflyve 2 ). det lange, tunge, Sorgens Aar er flyvet hen! HCAnd.BH.61. tiden flyver, se ogs. Tid 7.1.   

  I. Fløj, en ell. (især i bet. 1; nu l. br. i rigsspr.) et (Kingo.254. Wadsk.95. Etlar. F.94. ORung.Y.167. Feilb.). [flωi'] († Fløje, en. Holb.Berg.27. dial.: Fly. Aakj.HÆ.18. Feilb.). flt. -e ell. (nu kun dial.) d. s. (Grundtv. PS.VII.21. Feilb.) ell. (nu kun dial.) -er (Holb.Ep.II.103. Klevenf.RJ.97. Feilb.). (ænyd. d. s. (ogs. m. bet. “vinge”), glda. fløff ofl. former (bet. 1), fsv. flögh, oldn. flaug, flyven, vimpel; besl. m. flyve; uden for bet. 1 paavirket af mnt. vloge, vinge) 1) mærke, som kan dreje sig for vinden og saaledes viser dennes retning.     1.1) paa spir, tagrygninger olgn.: metalplade af forsk. form og udsmykning, som drejer sig om en lodret stang; vejrhane. Høysg.S.176. (jeg) lod og en Fløy med Stang paa hver af de høye Gaule opsette. Seidelin.193. *Tilsidst de nærme sig til Taarnets Tind | Og høre Lyden af de gyldne Fløie, | Der snoe sig langsomt i den svage Vind. Hauch.SD.II.74. det største Taarn havde til Fløi en skinnende Piil, der borede sig gjennem et Æble. HCAnd. VII.208. TroelsL.III.56.   (l. br.) røghætte paa skorstene. HCLund.Samler.I. (1803).137.     1.2) kort, bred vimpel ell. lang, smal, tilspidset pose, anbragt i toppen af master ell. paa en stage fra rælingen. Moth. F254. fra Bugssprydet (fører han) den Danske Konge-Gjøs, og fra de andre Toppe Fløje. SøkrigsA.(1752).§810. (han) heisede sit sneehvide Seil . . og lod sit forgyldte Fløi skinne. Grundtv.Snorre.II.261. HCAnd. X.412. IdrætsB.I.363.    1.3)  i billedl. ell. overf. anv. *Ak! Venskab og Troe, | Som alt efter Lykken veedst Fløiet at snoe! Kingo.254. *Saa blev hun hver Minut en Fløi for hver Slags Vind, | Et Uroe i sin Siæl, et Veir - Glas i sit Sind. Stub.105. Henad Aften drejede Stemningens Fløj sig med et Knæk, som Vejrhanen drejer sig, naar Vinden springer om. Brandes.II. 278. 2) om fjer(beklædning).    2.1) † fuglevinge. Moth.F254. jf.: *en Cherub med smaae Sølverfløie | Om Rosenkinden. Oehl.C.156.    2.2) (sj.) fjerene paa den bageste del af en pil. (fuglene) kom jagende med de lange Styrefjer bagud som Fløjet fra en Pil. ORung.Y.167. 3) oplukkelig ell. bevægelig del af noget.     3.1) om den ene halvdel af en dobbeltdør (2), port olgn. VSO. den ene Dør havde to Fløie (Chr.VI: sider), som kunde opslaaes. 1Kg.6.34. Konsulens tjærede Port . . staar vidt aaben, med Fløjene slaaet tilbage. JPJac.II.158.    3.2) om den ene af de bevægelige dele, hvoraf et skærmbræt olgn. er sammensat. Det Skiermbret bestaaer af fire Fløie. VSO. D&H.    3.3) den del af et slagbord, som kan slaas op og ned; bordklap (jf. Bordfløj). VSO. MO. D&H.    3.4) tilsætning til enderne af et spisebord. VSO. VortHj.IV1.19.    3.5) den nederste, bevægelige del af næsens sider, som omslutter næseborene (jf. Næsefløj). den ædle Næse med de bevægelige Fløje. Vilh And.BT.174. Bergstedt.A.14.    3.6) (dial.) retvinklet jærnstang (i et arnested), hvis lodrette ben kan bevæges i øskener, saa at det vandrette ben, hvori gryden hænger, kan drejes ind over ell. ud fra ilden. Feilb.BL.44.  4) (især ⚔ og gym.) højre ell. venstre halvdel af en opstillet række mennesker, hær(afdeling) olgn. ell. den yderste del af opstillingen; ogs. om yderpunkterne af denne. den høire Fløi af (hans) Krigshær. 1Makk.9.1. *Den venstre Fløy hand (dvs.: Paars) selv, den høyre førdte Peder. Holb.Paars.46. Rytteriet . . bedækkede den høire Fløi. Ew.VIII.82. Slaget aabnedes paa det venstre Fløi. Engelst.Wien.392. Paa Commando-Ordet: See til høire! venstre! kaster Mandskabet Hovederne til den nævnte Fløi. ExercArtil.(1804).225. de Rejsende (drog) hen ad Vejen . . Skytterne tilhøjre . . Damerne i Midten, og Ridderen med Tjener paa venstre Fløj. Blich.IV.16. Gymn.I.71. Scheller.MarO.226. overf.: en Fløj af den unge romantiske Skole (var) med sin Iver for Middelalderens poetiske Genfødelse saa nær forbunden med den unge katolske Gruppe. Brandes.VI.275.   (skak.; jf. Konge-, Dronningefløj). Skak. (1773).23. e. alm.      (sport.) i fodbold og hockey: yderste højre og venstre spiller i frontrækken; vinge (“wing”). Gymn.II.93.  5) del af en bygning ell. et bygningskompleks, som bestaar af forsk. sammenbyggede dele ell. længer. endskiøndt de boede udi eet Huus sammen, saa holdt han dog stedse til paa den høyre Fløy, og hun paa den venstre. Holb.Hh.I.304. Dette Slot synis ellers at være af en uregulair Bygning og bestaaer af idel Fløyer. Klevenf.RJ.97. *Med Ord og Aand byg her en Fløj | Af Helgen-Kirken himmelhøj. Grundtv.SS.IV. 329. Slottet bestaaer af fire sammenbyggede Fløje, der indslutte en Borggaard. Blich.(1846).VII.124. *Templet med prægtige Fløie. Kaalund.SD.131. 6) (fagl.) støttemur, hvormed en bros landpiller olgn. afsluttes ved enderne; fløjmur. ForklTømrere.153. Sal.²VIII.305. 7) (nu næppe br.) ⚔ paa visse geværkolber: forstærkning paa kolben til anlæg for kinden; kindfløj. MilTeknO.140.   8) (egl. overf. anv. af bet. 2.1) ⚙ om de vinger ell. haandtag, der findes paa visse skruer ell. møtrikker, saa at disse lettere kan fattes (jf. Fløj-møtrik, -skrue). Hannover. Tekn.313.(især i bet. 1, se ogs. u. bet. 2 og 4). (Fløje.    i bet. 4: JLodberg.ManderupDue.(1711).130). (glda. fløff udgår (belæg fra DgF. der henføres til ænyd.)).   1.1 vejrhane. (jf. bl.a. Kirke- 1, Taarn- 1, Tag-, Vejr-, Vindfløj ).   1.2 vimpel olgn. (jf. Konge- 1, Posefløj ).   3.1 om den ene halvdel af en dør ell. port olgn. (jf., ogs. om enkeltdør, Dør-, Portfløj).   4 højre ell. venstre halvdel af en opstillet række, hærafdeling m.m. (jf. I. Vinge 8 ).    (sport.). (jf. I. Vinge 8 slutn. og Inder-, Yderfløj ). jf. Fløj-angriber Valbys højre Fløjangriber . Pol.18/8 1924.4.sp.2.    overf., om del af åndelig bevægelse, parti olgn. (jf. Højre- S, Venstre- S, Yderfløj ). Brandes.(se sp.40,14 ). den moderne litterære Front i Norden (sprængtes) i en engelsk-moralsk Fløj under Bjørnson og en fransk-artistisk under Brandes. VilhAnd.La.85.    (journalist-spr.) afkortning af Fløjartikel S. disse Prosastykker .. har staaet som “Fløje” her i “Kristeligt Dagblad”. EFrederiksen.(KristelDagbl.21/8 1942.7.sp.4).   5 del af bygning. (jf. bl.a. Kirke- 2, Konge- 2, Kors-, Side-, Taarnfløj 2 ).   8 vinge (I.7.1) på møtrik, skrue olgn. (fynsk) om vinge (I.6) på rok. Fløierne, Vingerne. Rask.FynskeBS.18.    (jf. Vindfang sp.3,30ff.; (ældre) fagl.) om regulator i urs slagværk. FGUrsin.Uhre.(1843).14.   

II. fløj, adj. se flyg.

III. fløj, præt. af flyve.

IV. Fløj, et.i ssgr. Høne- (/ Høneflugt) og Opfløj.

Fløj-, i ssgr. [ˈflωi-] 1) af I. Fløj. 2) af II. fløje, se (Fløjfisk samt) flyve-.

III. fløje, v.i ssgr. om-, overfløje.