forskorpe, v. -ede. (jf. forskorpet og II.skorpe)
danne skorpe; omdannes til skorpe. til andre Tider hefter og forskorper (om man kan tale saaledes) den steenige Saft sig paa solide Legemer. vAph.Nath.II.70. Har man i lang Tid ikke brugt Grammofonen, kan det hænde, at Olien har forskorpet sig i Motoren. Grammofonb.²(1945).65. billedl.: et Traditionsliv, der friskt udgik af Middelalderen, men trak til og forskorpede i de lange, trange, stængte Aarhundreder. MartinAHans.TS.92.

forskorpet, adj. [fωrˈsgωr̥𝑏ət] (jf. ænyd. forskorpet, glda. forskorpnet; sj.) overtrukken m. en skorpe. (billedl.:) Det er Grunden til, at jeg lever endnu – saa temmelig bevaret, forskorpet i Tidens Løb – og, at jeg . . gemmer et Krater, en uforklarlig Funke Ild. SophClauss.L.190.