gejstrig † gejst-rig, adj. (ogs. gejste-. LTid. 1745.269. Graah.PT.I.256). 1) [2] som besidder ell. vidner om talent ell. (spec.) poetisk beaandelse; talentfuld; beaandet; aandfuld. Moth.G99. Den geistrige Poët Pindarus. Holb.Ep.IV.469. Et meget Geistriig Poëtisk Vers findes paa en Steen ved Prædike-Stolen i Glostrups Kirke. LTid. 1733.3. PHFrim.(Rahb.LB.I.166). 2) [6] om drik: kraftig; stærk(jf. gejstig 2). *Geistrige Øl af Ax han (dvs.: bonden) kalder ud. Zetlitz.(Rahb.LB.I.209). Vis mere +