gelassen, adj. [geˈlas(ə)n] (fra ty. gelassen, egl. part. af mht. (sich) gelazen, sætte sig; m. h. t. bet.-udviklingen jf. sat) 1) (nu næppe br. uden for dial. ell. arkais.) som er i besiddelse af (fuld) sindsligevægt ell. koldblodighed; rolig; koldblodig; ogs.: taalmodig. Gram.Breve.273. (han var) meget syg i Sind og Legeme, dog taalmodig og gelassen. Cit.1753. (AarbVends. IV.188). alt (dvs.: paa statuen af den belvederiske Apollo) er i Bevægelse og dog gelassen, han er gaaendes, men synes at svæve. Wiedewelt.T.18. Leth.(1800). Du smiler – Du er naturligvis slet ikke en Gang irriteret, men ganske gelassen. Leop. EB.414. jf.: Jacob (siger) af Hiertens Grund med ald Gelassenhed og Sinds Rolighed: Nu vil jeg gierne døe. Hersl.Præd.82.   brugt som en slags imp.: tag det med ro! Gadeordb.² (u. gelinde).   føjelig; eftergivende; medgørlig. S&B. OrdbS.(sjæll.). jf.: Kan du endnu huske den smukke, lille Flora Lassen, hun, der var saa tam og føielig, og som jeg derfor pleiede at kalde Jomfru Gelassen. Hrz.IV.269. 2) (ved nyudvikling under paavirkn. af gelik, gesvindt; dagl., især spøg.) ivrig (efter); opsat (paa). Politiet er saa gelassent til at skrive én, bare man er i Nærheden af saadan noget. OMads.Grænsefolk.(1897).30. Hjortø.OS.28. jf.: Staten (agerer) Koblerske og er lutter Gelassenhed. Hvad ønsker De? Ah, Skilsmisse. Pont.F.II.313.   som adv.: ufortrødent; frejdigt; villigt. Mikkel sprokkede tysk meget gelassent. JVJens.FD.5. han kom nok saa gelassen. OrdbS.(lollandsk).