genkrummet, part.adj.
(ældre spr.) krummet (i en modsat retning); bagudbøjet. (en retort er) et Slags Flaske (Butelje) med lang Hals, saaledes gienkrummed, at den udgiør med Flaskens Bug en Huk af omtrent tredsindstyve Grader. vAph.Chym.III.95. Stænglen (hos en græsart) er gienkrummet bag ud. CDreyer.Breve til en udenlandsk Ven.(1790).92.