Glas-øje, et. 1) kunstigt øje af glas (emaille olgn.), især anv. som erstatning for et bortopereret øje. Opf B.¹VII.409. JVJens.H.307.  2) (l. br.) lille rundt vindue ell. kighul m. glas for (fx. i en dør; jf. Glarøje 1). Bang.S.261. 3) (dial.) i flt.: briller; lorgnetter (jf. Glarøje 2.2). Esp.105.   i ent., om det enkelte brilleglas. smst. 4) om et særligt udseende af det naturlige øje.    4.1)  om mat ell. stift, “stikkende” udseende af det menneskelige øje (jf. -blik). et guulagtigt rynket og fordreiet Oldings-Ansigt stirrede mig imøde med forvildede Miner og matte Glasøine. Ing. VS.I.22. (han havde) den Feil ved det ene Øie, som man kalder – et Glasøie. Thiele.E.32. (hun rettede) sine store stikkende Glasøjne frittende paa hver, der kom. Bang.S.268.    4.2) (vet.) øje (især hos heste og hunde), der helt ell. delvis mangler farvestof og derfor viser sig hvidt m. blaaligt ell. rødligt skær. en Knapstrupper med “Glasøjne”. Wied.S.80. LandmB.II.196. 2 ældre: (en) stor Loftsluge med to smaa Glasøine i. CBernh.NF.XIV.viii.   

glas-øjet, adj. [-ˌωi(')ət] til -øje. (Kalk.II.52). S&B. spec.: 1) (ænyd. d. s. (JTursøn.Vocabularius.(1561).32))  til -øje 4.1: med matte, stive, stirrende øjne; ogs.: (lidt) skeløjet; bælgøjet. KomGrønneg.V.164. Hauch. II.90. tung og usikker af Drik, glasøjet af Spil. JPJac.II.208. et glasøjet Blik. Rist. FT.173. 2) (vet.) til -øje 4.2. VSO. En gammel, glasøiet Hest. CBernh.VI.166. En hjelmet Hest er som Regel glasøjet. LandbO. III.466. Feilb.