høj-agtbar, adj. [ˈhωi- ˌagdˈba^?r; ogs. hωiˈagdˌba^?r] (ænyd. d. s., ty. hochachtbar; især foræld.) højt agtet; især som titulatur for borgerfolk. Moth.H370. Høy-Agtbare, Hæderlige og meget Vellærde Mr. H. S., Klokker til St. Nicolai Kirke. Wadsk.27. VSO. MO. jf. (spøg.): *De Høy-agtbare og Ædle Karudser. Wadsk. 133.