hav-grøn, adj. (l. br.) søgrøn. *I havgrønt Klæde viklet . . sidder Bølgens Mø. Oehl.ND.211. HCAnd.XI.138. yngre: (edderkoppen) med sine glasagtige, havgrønne Øjne. Socialdem.23/6 1883.1.sp.1. NisPet.SM.98.