hos-ligge, v. vbs. -else, jf. u. bet. 1. (ænyd. d. s., glda. (perf. part. i bet. 1) hosleyen) 1) (jf. oldn. hjálegr, samleje; nu næppe br.) have samleje med; ligge hos. I (Malakka) pleyer Indvaanerne at tilbyde Fremmede Giæster deris Brud at hosligge. Pflug.DP.609. vAph.(1759). talem.: Bedre hosliggen (dvs.: forført) Datter, end hængt Søn. PalM.IL.I.284. jf. Mau.567.   som vbs.: samleje. Ved den Hosliggelse blev hun svanger. VSO. jf. Hōs-lijggj. Esp.136. 2) part. hosliggende brugt som adj.: beliggende tæt ved, i nærheden (af noget andet). en Hob Blomster af hosliggende Eng. Holb.Hh.II.342. (de) indtoge ligeledes Staden Havelberg med hosliggende Skantze. Slange.ChrIV.594. mange af de mindre og yngre Kjøbstæder bortforlenedes i Forbindelse med den hosliggende Kongsgaard. CPalM.O.380. Jørg.EA. 43.   nu især (mat.) i udtr. som hosliggende sider, vinkler (i en trekant olgn.). TEibe. Geometri for Mellemskolen.(1908).5f.