inden-bords, adv. (og i bet. 2 adj.). [5] (æda. innænborz, indbyrdes, oldn. innanborðs, oeng. innanbordes; jf. inden borde (u. I. Bord 8) samt indbyrdes) 1) som adv.     1.1) (især ) i ell. paa et skib, et fartøj; om bord; ogs.: inde, indvendig i et skib. bierge et Seil indenbords. VSO. Harboe.MarO.477. hvergang jeg endnu har været indenbords med Nogen, som første Gang fo'r paa Aaen, har der altid vanket lidt Hønseøl! Thyreg.UdvFort.I.73. Robaad, brun udenbords, lysegrøn indenbords. PolitiE.Kosterbl.¹⁹/₉1924.2.sp.2.   (l. br. i rigsspr.) overf. han blev ædru, hvor meget han saa havde indenbords, efterhaanden som han tabte (dvs.: i spil). JVJens.(KlareDruer.53). (han) sank tavs tilbage i gnaven Melankoli. Men indenbords blev han ved at tumle med Emnet. Rørd. Overs. af Fahlman: FirmaetÅbergson.(1915).46. Feilb.    1.2) (sdjy.) indbyrdes (1). MDL.  2)  som adj.: som findes indenbords. Skibene have . . elektrisk indenbords og udenbords Belysning. Bardenfl. Søm.I.18. indenbords Fartøjer. Scheller. MarO. (jf. oven-, udenbords ).   1.1 spøg. , m.h.t. bil de (m åtte) have Benzin indenbords, og standsede lidt efter ved en Tank. JacPaludan.UR.322.   2 som adj. jf. Skibe, som har Forpligtelse til at anvende Havnearbejere til Indenbordsarbejde . Ugeskr.fRetsv.1949.A.449.