irreel, adj. (af nylat. irrealis, jf. III.real)
uvirkelig; indbildt (mods. II.reel 3). Allerede de virkelige Ting i Verden ere irreelle i Sammenligning med de evige Ideer af Tingene. JLange.MF.87. Rigsmålet er .. en irreel norm, som ikke to personer i alle enkeltheder vil kunne samstemme i. Skautrup.SprH.IV.81.