jævn-høj, adj. (l. br.) af samme højde; lige saa høj (som). Drejer. BotTerm.144. Blomsterne (til bordpynt) maa være jævnhøje. VortHj.IV1.27.   billedl.: jævnbyrdig; som er paa højde med noget. Roosevelt er . . i enhver Henseende jævnhøj med sin Samtid. JVJens.NV.96. Birgitte Thotts Senekaoversættelse kan nævnes jævnhøjt med Christian den Femtes Danske Lov som det betydeligste Prosaværk i Modersmaalet i det 17. Aarhundrede. VortHj.I2.68.   2 (jf. -højde S; sj.) af gennemsnitshøjde; middelhøj. en jævnhøj Mand kan ikke gaa under dem (: markiserne) . PLevin.LN.95.