jord-groet, part. adj. [1.2, 2.2] (jf. II. gro 1; l. br.) som er vokset frem, hører til paa stedet; hjemlig; autokton (jf. -bunden, -født, -opskudt). Den er ingen jordgroet Folkelov. Den ligner ikke Folket. Den hører ingensteds hjemme i Landet. Gravl. (NatTid.¹⁶/₉1922.Aft.1.sp.5). (Klaus Berntsen) havde tilfælles med Berg . . at han som denne var jordgroet og stedfæstet. Begge havde de de dybe Rødders Styrke. Lige saa fast som Berg var plantet i Vestjyllands skarpe Jord . . lige saa vidt strakte Berntsens Bøg sine Rødder ned i Fyns muldede Indre. Pol.²⁸/₃1927.9. sp.5.