I. Kys, en. [ky^?s] (Køs. Viborg.Pl.(1793). 22. CGRafn.Flora.I.518. Hornemann.OP.³ I.73. VSO.III.K114. Mundheld om Landvæsen.(1840).63. “langt ø”. MO. I.1212. JTusch.10.55. OrdbS.(Fyn, Ærø, Lyø). – m. no. form (jf. VSO.III.K128) Kius. Viborg. Pl.(1793).171. Hornemann.OP.³I.877. – (sj.) Kyrs. Aakj.FB.131. – Kyvs. Hornemann.OP.³ I.877. Feilb. jf. u. Engkys). flt. d. s. ell. -er (Feilb.). (ænyd. køs, jf. sv. dial. kjösa, no. dial. kjosa, kjøsa, Agrostis spica venti ell. Agrostis canina; vistnok egl.: noget grenet ell. kruset (jf. I. Kyse); nu dial.) 1)  dels om (langstakket) hvene, Agrostis spica venti L., dels om (blaa) kornblomst, Centaurea cyanus L. (jf. ogs. Engkys). JTusch.10.55.280. 291². Feilb. jf.: hun (peger) paa en ussel Tue, den er ikke engang grøn . . for der staar bare noget knækket Køesgræs og vifter for Vinden. Bregend.AS.61. han dækkede (hulen) med et Tag af Ris og Vidjer og lange Køesstraa. sa.(Tilsk.1927.I.90).   (nu næppe br.) om kiddike, Raphanus raphanistrum L. Moth.K457. VSO.III.K114. jf. JTusch.196.   (dial.) om top af gulerod ell. kartoffel. OrdbS.(Ærø). 2) (dial.) om nøddehase. OrdbS.(Lyø).   affald ved mostpresning (afpressede ribs- og stikkelsbærskaller) olgn. OrdbS.(Fyn).   blandet masse af (aftærsket) kløverfrø og avner (før frøet er renset fra). OrdbS.(Fyn).

II. kyse, v. [ˈky·sə] (dial. kivse, kyvse. MDL.272. UnivBl.I.393. Dania.IX.41. Feilb. jf. præs. kivs, part. kyvst ndf.). præs. -er [ˈky^?sər] (Høysg.AG.92) ell. (arkais. (sj.) og dial.) kivs (CBernh.III.39. Feilb.); præt. køs [kø^?s] (Høysg.AG.92) ell. (i alm. spr. nu oftere) -te (ChrFlensb.DM.I.144. Bagges.I.182. VSO. Schand.F.479. Saaby.⁷) ell. (nu l. br.) -ede (Mall.SgH.12. MO. Drachm. STL.130. sa.PV.27. Bogan.I.107. jf.: Impf. kjøs er foræld. Alm. kysede, ogsaa kyste, den sidste Form egentlig i Talespr. Levin.); part. -t [ky^?sd] Høysg.AG.92 (NvHaven.Orth.99. VSO. Winth.X.339. GRode. FU.77. Saaby.⁷ Feilb. UnivBl.I.393. jf. dial. kyvst. smst. Dania.IX.41. Feilb. Fleuron. KO.182) ell. (nu ikke i rigsspr.) -et (Falst. Ovid.129. NvHaven.Orth.99. VSO. Aarestr. SS.II.203. Lehm.IV.189. som adj. i fk. kys(s)en . vAph.(1759). Feilb.II.351) ell. (nu kun dial.) køset (Gravl.Øen.24. sa.S.17. UnivBl.I.393. især som adj. køs(s)en. Thiele. III.79. Feilb.II.350.353), koset, kos(s)en (Thorsen.92. Kværnd. Brenderup.§189,5. Feilb.) ell. (nu næppe br.) kussen (Moth. K422). (ænyd. glda. kyse, kywse, kiuse, forhekse, skræmme, sv. tjusa, bedaare (fsv. kiusa, forhekse, ogs. vælge; sv. dial. förkjust, forhekset, fortryllet, forskrækket), oldn. kjósa, vælge, udvælge sig, tage (noget) bort, paavirke ved trolddom, got. kiusan, vælge, ty. kiesen, udvælge prøvende (oht. kiosan, prøve, smage, mnt. kesen, keisen, vælge; jf. I. kejse), eng. choose (oeng. ceosan); sideform til got. kausjan, prøve, smage (jf. fr. laaneord choisir); besl. m. IV. kaare, Koster osv.; sml. I. kuske   af bet. “vælge”, “udvælge sig” udvikledes dels bet. “tage bort”, dels bet. “vælge som genstand for trolddom”, “forhekse”, hvoraf igen “skræmme” osv.) 1) (dial.) i forb. kyse kulden af (drikke)vand olgn., tage kulden af det, gøre det kuldslaaet, temperere det (ved at iblande varmt vand ell. sætte det til varme). Du kan lige kyse Kulden af Vandet før du giver Koen det. OrdbS. (Fyn).   kyse (drikke)vand, øl olgn., d. s. i Fyen (siges): at kyse Øl, Melk, eller andre Drikkevare. MDL.   perf. part. brugt som adj.: kuldslaaet. Vandet skal være kossent før du giver Hesten det. OrdbS.(Fyn). 2) (nu ikke i rigsspr.) paavirke ved trolddom; forhekse (1); fortrylle (1); forgøre (3). *Kjøs hun sønder hans gode Sværd, | Det brast i femten Stykker. Abrah NyerRahb.I.23. Er det ka'ske Løgn, at du har været paa Gaarden og kyst min Kone? AndNx.DM.68. “Der er lyst og kyst!” mumlede hun og gjorde manende Bevægelser hen over den Unges Skød. smst.65. 3) (med ell. uden hensigt) indgyde ell. især (pludselig) indjage en (stærk) skræk, ofte med forestilling om ledsagende uhyggefølelse, rædsel over for noget pludseligt, uventet fremtrædende, hvis beskaffenhed vedk. ikke faar tid til at gøre sig klar, ell. over for noget formentlig overnaturligt, ulykkebringende; skræmme; gøre ræd; sætte skræk i;   ogs.: indgyde frygt; gøre bange.    3.1) i al alm. *den meeste Deel (dvs.: af mine venner) blev kyest for mine Farer, | Endeel og saae paa skrømt min Adfærd bange and. Falst. Ovid.129. *Den stolte Jette-Slægt – Hvis blotte Syn kan skræmme – | Hvis vilde fnysende kan kyse Guders Thor.Ew.(1914). V.10. han trættedes ei ved Hindringer; han kysedes ei af Farer. Mall.SgH.12. *Han tog . . | Det allerstørste Vangeled, | Og slog med det engang en Tyv, | Og kyste hele slige syv. Bagges.Ungd.I.182. *En stakkels Munk . . | Bør ikke kyse Abel (dvs.: indgyde A. frygt) paa hans Borg. Oehl.EA.260. en Hare (sprang) op, som kiøs Hesten. Grundtv.Saxo.II.335. Hun gav et Skrig, da han pludselig stod for hende. “Hvor du køs mig!” udbrød hun. PThist.P.31. *Svenske Børn ham (dvs.: Tordenskjold) holdt for Trold, | De blev kyst med Tordenskjold. GRode.FU.77. hun gør ham saa forskrækket, at det giver et Sæt i ham. “Aah, køs jeg dig, du søde lille Stump.” ZakNiels. Ki.48. Goavten, Knyd, du havde ligot nær køsed mæ! Gravl.S.17. Vi maa itte skrække hende (dvs.: en ko) mere . . hun ka' let bli' kyvst! Fleuron.KO.182.   (ikke) lade sig kyse, (ikke) lade sig skræmme; (ikke) have let ved at blive bange. meener I at jeg lader mig kyse af skrammererede Klæder. Holb. 11J.III.6. KomGrønneg.II.212. Brors.265. hvo der lod sig kyse, var en – Landsforræder. Lehm.II.289. smst.IV.228.   (nu næppe br.) præs. part. brugt som adj.: skrækindjagende; forfærdelig; uhyggelig (jf. kyselig). Vinterens kysende Syn fulgte . . paa Foraarets Yndigheder. vAph.Nath.VI.35. FrSneed.I.138. ulægelige eller kysende Sygdomme. Plan¹/₇1799.§53.    3.2) (m. overgang til bet. 3.4) ved en pludselig bevægelse (med haanden) søge at skræmme og bortjage (dyr). *omsonst han med Hænderne køs dem (dvs.: nogle gribbe). Wilst.Od. XI.v.579. *som man kyser Fluen med sin Haand, | han havde jaget bort hvert flygtigt Minde. Schand.UD.161. især m. præp. ad ell. efter: Han kysede med Harmonikaen ad Hunden. Drachm.STL.130. nogle Sømænd kysede ad Fuglen og den fløi bort. Bogan.I.107. Fleuron.VJ.169. Feilb. OrdbS.(sjæll.).    3.3) m. nærmere angivelse af den aandelige (psykiske) indvirkning.   i udtr. kyse livet af, skræmme paa en voldsom maade, saa at vedk. (næsten) dør af skræk. af fruen-timmeret (siges undertiden:) han hafde nær kysset (dvs.: kyyset) livet af mig. NvHaven.Orth.99. (riset) kiøs Livet af Mødrene, og udpidskede det af Børnene. Grundtv.Udv.V.398. *De fletted af Siv et Baand til ham (dvs.: en hund), | At ikke den gale Krabat | Skulde kyse Livet af flere Lam. Winth.IV.99. Feilb.   kyse hen, (jf. II. hen 2.2; dial.) skræmme fra vid og sans. Det saa ud som en Hund, blev hun ved, men den havde Øjne som et Menneske – En er bleven saa rent kyst hen. Søiberg.L.11.   (jf. bet. 3.4; nu l. br. i alm. spr.) m. præp. fra ell. til og angivelse af, hvad man ved den skræmmende paavirkning afholdes fra ell. drives til at gøre. Han var paa ingen Maade enten at overtale, eller at kyse til Overgivelse. Mall.SgH.182. Besværlighederne, de allerede havde udstaaet, kysede dem ikke fra at vove et nyt Forsøg. smst.643. De (behøver ikke) at trues eller kyses til denne sande Kierligheds Gierning. Rahb.Tilsk.1797.525. Grundtv.PS.III.402. Ridder Rød . . skyndte sig . . at kyse Prinsessen til at love, hun skulde tie.SvGrundtv.FÆ.I.99. (K.s) stærke Indflydelse . . paa mig, (havde) nær kyst (N. N.) fra at have noget med mig at gøre. Schrøder.F.178.    3.4) (jf. bet. 3.2) m. præp. ell. adv. og angivelse af den ved den skræmmende paavirkning fremkaldte bevægelse (flugt) fra ell. til et sted. *Mon disse Myg (dvs.: ubetydelige personer) af Landet køs | De svenske Elefanter (dvs.: soldater). Falst.87. *Paa den store Tørvemose jeg kyste Viben op. Winth.D.239. *(Tordenskjold) tog Revl og Krat, | Karlsteen med, og Kommandanten, | Kjøs ham ud det Skrog, | Da han nøled. Brandt.(BoisensViser.178). de har . . køset Hestene fra en Karl. Gravl.Øen.24.   især i forb. kyse bort (jf. bortkyse) ell. (dagl.) kyse væk. en tændt Lunte (havde han) taget med sig for at kyse Ulvene bort. Prahl.AH.III.31. Tanken om Damernes mulige Søvn ved mine kloge Mythe-Forklaringer er da nok til at kyse mig langt bort. Grundtv.BrS.164. Heib.Poet.VI. 268. *(døden) kyses ej væk med Latin. Drachm.STL.152.

Kø, en. [kø^(?)] (især tidligere alm. skrevet Queue. Spillebog.(1786).168. Hrz.D.I.189. Billardb.7. Kandarius.LP.291). flt. -er (VSO. V.Q201. AWinding.Vag.142. TomKrist.LA. 31) ell. (nu sj.) m. fr. form queues (JPaulli. Urte-Bog.(1761).5). (fra fr. queue, egl.: hale, af lat. cauda) 1) om ordnet, opstillet række.    1.1) ⚔ bageste del, sidste afdeling af en hær. JBaden.FrO.I.319. VSO.V.Q201. (korpset forlod) sin Plads lige over for Staben for at marschere bort i Queuen af den bagerste Bataillon. Kandarius.LP.291. Hag.VI.455. overf.: Nutidens England (synes) af bar Kultur . . at skulle falde tilbage i Køen mellem Nationerne. JVJens.M.IV.133. jf. bet. 1.2: Bag det lille Orkester . . gik en Haandfuld Frelsersoldater, og saa fulgte en Kø af Omnibiler, Drosker og Arbejdsvogne. BerlTid.¹²/₁1922.Aft.5.sp.5.    1.2) (jf. Hale sp. 716⁶⁰) lang ordnet række af (ensartede) ting ell. især personer (som har indfundet sig i een og samme hensigt og venter paa at komme til efter tur). (man har) nedlagt Forbud imod, at de, som havde indtaget deres Plads i Køen, lod sig afløse af andre, umiddelbart før Billetsalget aabnedes. Pol.²⁵/₁1907.2. gadelange Køer af taalmodigt ventende Nordmænd.Bønnelycke.(Berl Tid.⁵/₃1922.M.1.sp.4).   især i forb. staa i kø. *Naar Lars bare blinked', stod Kvinder i Kø'. Sganarel.IV.21. Bag den Skriftende (i en italiensk kirke) stod andre Bodfærdige, som ventede paa at komme til . . der stod de i Række, i Kø og ventede taalmodigt. Jørg.Liv.III.81. På Fortovene stod Folk i Kø udenfor de halvtomme Butikker for at købe ind. TomKrist.LA.42. 2) (billard.) lang, svagt tilspidsende stok, hvormed der i billardspil stødes til kuglerne (ballerne); billardkø. JPaulli. Urte - Bog. (1761).5. Spillebog.(1786).168. Hrz.D.I.189. Pont.LP.III.111. *Stødet af Queue'n mod Baller. TomKrist.F.46.

II. kø, v. -ede. (fra eng. queue (up), stille sig i kø; dagl.)
stille sig ell. stå i kø (I.1.2); ofte i forb. m. op. Husmødre køer stadig op uden for Fiskehandlere, Slagterbutiker, Bagere og Købmænd. NatTid.3/11 1946.4.sp.2. De omkomne (var) taalmodigt kø'ende ved syverens stoppested. smst.14/6 1957.13.sp.4. uegl.: da det foregaar i aaret 1932, hvor arbejdsløsheden var uhyrlig .. maa (han) kø op flere maaneder i træk, før han endelig opnaar .. at blive køkkenkarl. Pol.21/9 1949.8.sp.4.

I. Køs, en. se I. Kys.

II. køs, præt.