land-ligge, v. ligge paa landet (se u. Land 6.2); kun (l. br.) i præs. part. landliggende brugt som adj.: de landliggende Forretningsmænd, der skulde ind til deres Kontorer i Hovedstaden. DagNyh. ¹⁷/₃1922.8.sp.1. og (jf. -liggeri) som vbs.: Landliggen. D&H. i finit form (sj. ) *Vi landligge helst ved Strand, | Hvor vi Udsigt har til Vand. vise 15/9 1883.OrdbL.