Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
ligegyldig
ligegyldig, adj. [ˈli·(ɋ)əˌgyl'di, l. br. li(·)əˈgyl'di] (sj. lige gyldig. Mossin.Term.26). adv. -t ell. d. s. ell.  -en (vAph.(1759). VSO.). (jf. sv. likgiltig, ty. gleichgültig samt lige gyldig u. VIII. lige 2.1 og 2.5; til VIII. lige 2.4; bet. 2 skyldes vist omdannelse af udtr. som han er mig ligegyldig til jeg er ligegyldig mod ham) 1) især om ting ell. forhold: som er uden (større) interesse, værdi ell. betydning (for en); ubetydelig; uvæsentlig; indifferent. Underveis talte vi ei andet end om ligegyldige Ting. CPRothe.JN.184. Sindet slappes ved ligegyldig Syssel. Mynst.Frb.12. forskjellige, lige gyldige og derved ligegyldige, Former regner jeg ikke dertil. NMPet.IslFærd.IV.320. Buchh. UH.92.   som præd., især i forb. som det (han) er mig ligegyldigt (ligegyldig), det (ham) bryder jeg mig ikke om. enten en Hund staaer, gaaer eller legger sig, kan i sig selv være meget ligegyldigt. Tullin.III.321. De maa ikke troe, at det er os ligegyldigt, hvad De tænker om dette Optrin. Heib.Poet.V.356. Jeg hverken lider dig eller hader dig. Du tror galt. Jeg – ja jeg kan jo gærne sige det: du er mig ganske ligegyldig. EBrand.A.84. det er flimrende, flintrende, knusende, lynende, tindrende ligegyldigt, se flimre osv.   ellipt.: uanset; lige meget. Krigsraaden sagde altid god Morgen til Afsked, ligegyldig, hvad Tid paa Døgnet det saa var. Schand.AE.246. Det er jo ogsaa en Aftale, at vi skal kunne sige alting til hinanden, ligegyldigt hvad det er. KLars.Ei bl.92.   (spøg.) i restaurations-spr., om retter, som man overlader til betjeningen selv at vælge. tre Stykker (dvs.: smørrebrød) med ligegyldigt. Blækspr.1926. 32.   (nu sj.) om handlinger olgn., som hverken anses for gode ell. onde, som er (moralsk) intetbetydende. Eilsch.Term.14. det ansaaes for en ligegyldig Handling, at slaae Een ihiel. Molb.DH.I.199. Goldschm.V.103. 2) om person: som ikke har ell. viser (større) interesse for nogen ell. noget; som ikke let bevæges af noget, ikke lægger deltagelse for dagen; koldsindig; kølig; nu især: som er tilbøjelig til at forsømme noget (sit arbejde), til at glemme (alt); efterladende; skødesløs; sløv; apatisk. vAph.(1759). en bedaget Jomfrue har da ingen andre om sig, uden Ligegyldige, som ikke bekymre sig om hende. Skuesp.V.251. Havde . . Luxdorph foragtet sit Modersmaal, ligegyldig om (nu alm.: for) dets Hæder og Dyrkelse, saa vilde jeg lade Bebreidelsen gielde. Jacobi.Luxd.21. det er et ypperligt Kjendemærke paa et Fruentimmers Characteer, om hun er omhyggelig eller ligegyldig mod Syge. Gylb.(1849).IV.20. ligegyldig ved Tab, Smerte. Levin. de Brunetter, hvem alting klæder, og som derfor let bliver ligegyldige for deres Udseende. Pont.DR.2I.91. han er ligegyldig i alt, hvad han foretager sig     (l. br.) m. disjunktiv spørge- ell. betingelses-bisætn.: ligeglad. Speculanten . . vil altsaa betragte Christendommen. Han er ligegyldig ved, om Nogen antager den eller ikke. Kierk. VII.39. Han er (suverænt) ligegyldig, enten han vinder eller taber. OrdbS.   om handle-, tænkemaade olgn. jeg troer neppe at nogen, som ikke er indtaget af Fordomme, men overveyer alting med en ligegyldig (dvs.: upartisk) Flid, kan tvivle paa (osv.). Ew.(1914).I.30. saa ligegyldig, om ikke med Biefald, henskuer (man) over de franske Emigranteres gruelige Skiebne. Balle.Bib.I.23. som adv.: (han) lod sine Øine løbe ligegyldigt, om ikke haanligt, over de Hidstimlede. Blich.(1833). VII.31. e. br. 3) (naturv.) som gengivelse af indifferent: som ikke har tilbøjelighed til at forandre sin tilstand. Materien er efter sin Natur ligegyldig til Hvile og Bevægelse. PSøeborg. SC.IX. CHolten.Naturens alm.Love.(1857).15. nu især i forb. som ligegyldig ligevægt, ligevægtstilstand, i hvilken en forstyrrelse hverken fremkalder tilbøjelighed hos et legeme til at vende tilbage til den opr. tilstand ell. til at fjerne sig længere fra den. Paulsen.I.87. jf.: Da (kompasrosen) er ophængt over sit Tyngdepunkt (dvs.: i stadig Ligevægt), tvinges den til at hænge horisontalt, hvilket den ikke vilde gøre, hvis Ophængningen var “ligegyldig”. Sal.X.811.2 ligeglad. Nu er det for sent at ønske det ugjort (: en skilsmisse) , og forøvrigt er jeg temmelig ligegyldig derved. Drachm.(Brandes.Br.III.27). spøg. Det er i sin Orden, at di (: appelsiner) er ræserveret di syge .. Je' er ligegyldig fordi der ikke er falden nogen i min Turbine. Pol.5/5 1944.9.sp.4.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 12, udkommet 1931.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag