ligevægtig, adj. [ˈli·əˌvægdi, højtid. ˈli·ɋə-, l. br. li(·)əˈvægdi] (sj. skrevet i to ord lige vægtig. LTid.1744.653. † ligevigtig. Gram.Nucleus.10. vAph.(1759)). (ænyd. lige vectig i bet. 1, jf. ty. gleichwichtig i bet. 2; til Ligevægt) 1) (jf. Ligevægt 1; nu næppe br.) af samme tyngde, vægt (som); ogs.: i ligevægt (med). Moth.L158. Til Bevægelsen behøver denne (maskine) langt mindre Force end andre, fordi Træ - Verket er overalt lige vægtig til begge Sider. LTid. 1744.653. Rug er ei ligevægtig med Hvede. VSO. MO. 2) (jf. Ligevægt 2; nu næppe br.) af samme vigtighed, betydning, værdi (som); ligegældende (1). efterat jeg har meget nøye veyet Aarsagerne . . imod hinanden, da finder jeg dem saa nær ligevægtige. Lodde.Bie-Kuben.1754.Nr.1.5. Han har veiet hver en Tanke . . i Texten, og derefter søgt et ligevægtigt Udtryk i Modersmaalet. Tode.HM.29. Heib.Pros.IV.38. 3) (endnu ikke i S&B.; til Ligevægt 2.2) om person (og dennes sjælelige anlæg): som har ligevægt i sindet; rolig; behersket; altid ens; ogs.: flegmatisk. Hun med sin ligevægtige, helt for det praktiske anlagte Natur. Pont.LP.VIII.161. i denne Tid fik (jeg) et Anstrøg af ligevægtig Sindsro. Sødb.H.72. En stor Sorg . . kan maaske ryste saadan et ligevægtigt Verdensmenneske op af sin Dvale. KorsørAvis.¹/₇1905.3.sp.1. Buchh. UH.82.

lige-vigtig, adj. se ligevægtig.