lov-stemmig, adj. [-ˌsdæm'i] (jf. -stemmende; l. br.; især anv. af Ørst.) lovmæssig. HjælpeO.   især (jf. lovmæssig 2) til I. Lov 4.1: lovbunden (2). lovstemmig Tænkemaade. Ørst.II.44. de levende Væsener ere frembragte i lovstemmig Sammenhæng med Jordens egen Udvikling. smst.III.23. jf.: Yderverdenens Lovstemmighed. smst.I.19.